1969: Mennesket på månen

Den 21. juli 1969 kl. 03.56.20 dansk tid satte astronaut Neil Armstrong, som det første menneske, foden på månens overflade





Det var et gigantiske arbejde, der gik forud for, at USA kunne lande på månen, og Niel Armstrong kunne sætte et amerikansk flag op på månens overflade, mens hele verden så på via direkte fjernsyn. Neil udtalte de berømte ord: Det er kun et lille skridt for mennesket, men et kæmpespring for menneskeheden. Måneprogrammet blev skudt i gang af den daværende amerikanske præsident, John F. Kennedy med ordene: Vi sætter en mand på månen, ikke fordi det er nemt, men fordi det er svært!

Video provided by Discovery Channel

Kapløb med Sovjet
For USA var det et kapløb med tiden, rum-kapløbet blev det kaldt, og konkurrenten var Sovjetunionen, der tidligere havde sendt en satellit, Sputnik 1, i omløb om jorden den 4.oktober, 1957. Og en lille måned senere tager rum-hunden Laika turen rundt om jorden i et rumfartøj, Sputnik2, som det første levende væsen i rummet. Laika blev desværre også det første væsen, der døde i rummet. Det gik bedre for kosmonauten Yuri Gagarin, der i april 1961 blev den første mand, der tog et omløb om jorden i et rumfartøj og kom sikkert ned igen.Der var kort sagt kun en ting tilbage at gøre: At lande på månen med en besætning for at plante flaget.

22 kilo sten
Det blev de tre astronauter Neil Armstrong, Edwin "Buzz" Aldrin og Michael Collins, der om bord på Apollo 11 kom til at gøre det. Apollo 11 bestod af en kommandosektion, kaldet Columbia og et månelandingsfartøj, Eagle og den 20. juli blev månelandingsfartøjet, skilt fra Columbia på Månens bagside. Michael Collins blev om bord i Columbia, mens Eagle med Armstrong og Aldrin om bord påbegyndte månelandingen. Det blev til 21 timer og 36 minutter på månens overflade, hvorefter de to astronauter vendte tilbage til Columbia med 22 kg månesten. Flaget blev stående sammen med Eagles landingsstel, der jo ikke skulle bruges mere. NASA nåede fem bemandede månelandinger mere.
Siden 1972 har der været mennesketomt på Månen.

Næste mål for mennesket er sandsynligvis Mars.

kommentarer
Vis kommentarer
Videnskab