214 f.v.t.: Oldtidens supervåben: Jernkloen

En kæmpekran med en jernklo for enden, der kunne bruges til at knuse fjendtlige skibe. Sådan lød Arkimedes bud på et supervåben, der kunne forsvare de græske kyster





Arkimedes levede 240 år før vor tid, og regnes for en af de vigtigste matematikere og fysikere nogensinde. Han opfandt blandt andet Arkimedes Lov - om opdrift og hvordan man beregner den. Og så stod han bag Arkimedes skruen, en simpel men meget effektiv måde at pumpe vand op på, der stadig anvendes den dag i dag.



Discovery Channel Video provided by Discovery Channel


Han boede på Sicilien, i byen Syrakus. Byen var under konstante angreb fra søsiden af romerne og Arkimedes havde en stor rolle i forsvaret af byen, da han også var militæringeniør.

Skibe op af vandet
Jernkloen, eller bare kloen, beskrives af historikere som en kran med en gribekrog for enden, der kunne tage fat i angribende skibe og løfte dem op af vandet, for derefter at lade dem falde igen, så de kæntrede eller knustes.
Da romerne angreb havnen i Syrakus i 214 før vor tid, blev kloen taget i brug, og sammen med en anden af Arkimedes opfindelser, katapulter, der kastede med sten mod skibene, blev angrebet afværget og mange skibe sænket.
I 1999 testede BBC 'kloen', og det lykkedes dem at vælte et skib svarende til et romersk krigsskib.
Arkimedes blev dræbt i 212 f.Kr. af en romersk soldat, mens han gik på stranden og tegnede modeller i sandet. Da han så soldaten sagde han angiveligt de berømte ord: "Forstyr ikke mine cirkler".

kommentarer
Vis kommentarer
Videnskab