570 f.v.t: Hov: Det er jo musik

Lyden af smedenes hamre på amboltene ca. 570 år f.Kr er angiveligt årsagen til, at vi i dag har musik. Pythagoras satte det hele i system





Pythagoras var angiveligt ude at gå en tur og lyttede til smedenes hamre, der ramte jernet og han undrede sig over, at tonen afhang af hammerhovedernes vægt.



Discovery Channel Video provided by Discovery Channel


Som den systematiker han var, vejede han hammerhovederne og fandt ud af, at den lyd, der var skønnest at høre på, var når der var et enkelt, indbyrdes forhold mellem vægten på hammerhovederne. Disse skønne klange kaldte han for konsonanserne og forholdet mellem hammerhovedernes vægt var det, vi i dag kalder for oktav, kvart og kvint.

Fra hammer til noder
Pythagoras havde simpelthen sammensat matematik og musik for første gang – han havde lagt grunden til de noder, vi bruger i dag.
Og nu blev han bidt af opgaven: Han brugte nu såkaldte monokords, enstrengede instrumenter til de videre studier. Det var smart, fordi han kunne dele strengen op i flere dele. Han fandt ud af, at hvis man anslog en streng som var delt i forholdet 2 til 1, så fik man en oktav, i forholdet 3 til 2, en kvint og i forholdet 4 til 3 en kvart. Delte man strengen op anderledes – ja så lød det grimt! Dissonans kaldte man det, i modsætning til konsonans.

Kosmisk musik
Tal var meget vigtige i Pythagoras filosofi. Hans tilhængere mente at tal og forholdet mellem dem, var måden at forstå hele universet på.
De mente også, at alt grundlæggende var skabt godt og harmonisk, de mente af samme grund at jorden var en rund kugle, og at alle planeterne var skiver, som sad fast på andre runde kugler, der snurrede om jorden. Planeternes bevægelser lavede en lyd, en kosmisk musik, som vi ikke kan høre, fordi vi har vænnet os til den fra fødslen, hævdede altså Pythagoras tilhængere, dengang.

kommentarer
Vis kommentarer
Videnskab