1954: Fra A-bombe til A-kraftværk

Anden verdenskrig sluttede med brugen af et nyt, frygteligt våben: Atombomben. Russerne videreudviklede teknikken





I 1954, kunne Sovjetunionen præsentere en ny måde at bruge teknikken på: Atomkraftværket.

Sådan virker et A-kraftværk (video: YouTube)

I 1954 blev der tændt for kontakterne på en verdenssensation. Det første atomkraftværk startede i byen Obninsk uden for Moskva.

Kernereaktor
Kernereaktoren er den centrale komponent i et atomkraftværk. Energi frigives i form af varme og ioniserende stråling, og varmen benyttes til at fordampe vand. Så ledes vanddampen under højt tryk gennem turbiner, som genererer elektrisk energi. Efter passage af turbinen fortættes vanddampen på ny. Teknikken bag kaldes fission, og Sovjetunionen var faktisk ikke de første, der fik den proces i gang: Den 20. december 1951 fik et lille værk i USA nemlig fire elpærer til at lyse. Men meget mere blev det ikke til, før Sovjetunionen kom til.

Bidraget til elforsyningen fra værket i Obninsk var på beskedne 5 megawatt (MW).

To år senere, i 1956, åbnede det første kommercielle atomkraftværk, 'Calder Hall 1' i England med ti gange så megen kraft, nemlig 50 MW.

435 værker
I dag er der i alt 435 atomkraftværker fordelt på 31 lande. Samlet set leverer de 370 gigawatt strøm. Det lyder af meget, men er faktisk kun 6 procent af den energi der bruges i hele verden og godt 13 procent af elektricitetsforbruget. Til gengæld er der 62 nye værker under konstruktion.

Men det er ikke kun kraftværker, der drives af atomkraft. Der er også 150 sejlende skibe og ubåde, der drives af egne atomreaktorer.

Danmark har aldrig haft andet end kernereaktorer på forsøgsbasis. Den seneste var på forskningsinstituttet Risø, men blev lukket for nylig.

Modstanden mod a-kraft i Danmark har altid været stærk, især på grund af frygt for ulykker med restprodukterne fra atomkraften, blandt andet plutonium.

Der har været en række større ulykker verden over siden 1954: Tjernobyl, Tremile-øen og på det seneste det japanske værk i Fukushima i 2011. Ulykken i Tjernobyl i 1986 kostede 56 mennesker livet, og i dag ligger store dele af området stadig øde hen, da radioaktiviteten er for høj til at mennesker kan bo der.

kommentarer
Vis kommentarer
Videnskab