1945: Pyha: A-Bombe fik ikke jorden til at gå under

Verdens første atombombe testes i lyn- og tordenvejr - uden reel viden om risikoen. I 30 meters højde blev 'The Gadget' detoneret





Idéen til en atombombe kom Forskningen i A-bomber blev i 1942 lagt ind under den amerikanske hær under navnet Manhattan-projektet og udviklingen forgik i det tophemmelige Los Alamos National Laboratory i New Mexico.

Tidslinie over A-bombe-sprængninger (video: YouTube)

Det var den videnskabelige leder af projektet, J. Robert Oppenheimer, der angiveligt opfandt navnet 'Trinity', treenigheden, til projektet. Han forklarede senere at inspirationen kom fra en række digte af af englænderen John Donne, men det var Opppenheimers ord efter prøvesprængningen, der stadig huskes: 'Jeg er blevet døden, ødelægger af verdener', skrev han i sin dagbog.

Regn og torden
Morgenen den 16. juli 1945 var regnfuld. Og det tordnede voldsomt over Los Alamos. Kl. 4.45 så det bedre ud og kl. 5.10, lokal tid, påbegyndte holdet nedtællingen. 5.29.45 eksploderede Trinity med en kraft svarende til 21.000 ton TNT.

Der gik yderligere 40 sekunder, før chokbølgen nåede de forreste tilskuere. De var 10 kilometer væk. Paddehatteskyen nåede 12 kilometer op i luften og eksplosionen efterlod et tre meter dybt og 330 meter bredt krater på det, der blev kaldt 'ground zero'.

Little Boy
Det var en tophemmelig prøvesprængning. En pilot, der bevægede sig indenfor 150 kilometer af eksplosionen, så et enormt lysglimt og kontaktede lufthavnsmyndighederne, der ikke gav yderligere forklaringer, men nøjedes med at råde ham til ikke at flyve i DEN retning.

Samtidig blev der udsendt en pressemeddelelse, hvor man forklarede, at et ammunitions-depot var eksploderet. Der var en grund til hemmelighedskræmmeriet. Den 6. august 1945, mindre end en måned efter prøvesprængningen, eksploderede 'Little Boy' bomben over Hiroshima. Tre dage efter var det 'Fat Man', der ramte Nagasaki. Over 100.000 mennesker døde øjeblikkeligt.

Præsident Harry Truman truede Japan med en regn af ødelæggelse, hvis de ikke overgav sig. Han bluffede: I virkeligheden havde USA kun en bombe mere, og store problemer med at skaffe uran nok til nye.

Men bluffet virkede. Japan overgav sig og anden verdenskrig var slut.

kommentarer
Vis kommentarer
Videnskab