1888: Filmens opfinder forsvandt sporløst

Filmens opfinder Louis Le Prince forsvandt under mystiske omstændigheder





Louis Le Prince patenterede sin proces til "løbende produktion [...] af objekter i bevægelse [...] ved hjælp af en projektor" i 1888. Under en rejse til Paris i 1890, hvor han skulle demonstrere processen, forsvandt han pludselig sporløst.

Brødrene Lumieres film fra 1895 (video: YouTube)

Forsvandt fra et tog
Louis Le Prince fik aldrig demonstreret sin teknik offentligt. Han forsvandt nemlig under mystiske omstændigheder fra et tog den 16. september 1890, netop mens han var på vej til Paris for at vise sin film. Det blev aldrig opklaret hvad der skete, og konspirationsteoretikere mener blandt andet, at han blev myrdet i kampen om filmpatentet.

Med Louis Le Prince ude af spillet, blev der plads til en anden opfinder, nemlig Thomas Alva Edison. Han skyndte sig at overtage opfindelsen.

De første film
I marts 1891 kunne Edisons medarbejdere præsentere filmfremviseren 'Kinetoscope'. Den første filmfremvisning skete i maj 1891 for medlemmer af National Federation of Women's Clubs. Den egentlige opfinder hed William Kennedy Laurie Dickson, og han arbejdede for Edison Co. frem til 1895. USA fik på en måde også den første 'biograf' i form af en offentlig forestilling i maj 1895 fra en forretning på Broadway i New York. I Europa blev en offentlig film først vist i Berlin i november 1895. Disse første fremvisninger var af rigtig dårlig kvalitet, og filmens fødsel anses derfor normalt for at være den 28. december 1895 i Paris, hvor brødrene Lumiere indbød deres første betalende publikum. I alt blev der vist 10 korte filmklip hver af cirka 40 sekunders varighed.

De levende billeder var født.

kommentarer
Vis kommentarer
Videnskab