1885: Den første bil – nu på benzin

Der findes i dag over én milliard biler i verden. Den allerførste var kun en model givet i gave til en kejser





I 1672 skabte jesuittermunken Ferdinand Verbiest en 65 cm lang dampdrevet selvkørende bil som en gave til kejseren af Kina. Den var ment som et overdådigt legetøj til kejseren og kunne slet ikke bære nogen passagerer.

Første bil - svær at starte (video:YouTube)

Passagertransport opstod først, da Nicolas-Joseph Cugnot i 1769 byggede en dampdrevet trehjulet cykel til én passager. Siden konstruerede han et par dampdrevne traktorer til den franske hær, men de blev aldrig en succes, da de brugte meget vand og havde problemer med damptrykket.

En Benz bliver til
Det var først, da tyskeren Carl (Karl) Friedrich Benz kom ind i billedet, at der virkelig skete noget. I 1885 skabte han køretøjet Benz Patent-Motorwagen, som var udstyret med en benzindrevet forbrændingsmotor. Salget af selve bilen gik sløjt til at begynde med, og de første fem år blev der kun solgt 25 Benz-biler.

I august 1888 kørte hans kone Betha Benz på langtur i bilen for at bevise, at den kunne holde til det. Otte år senere patenterede Benz boxermotoren og solgte yderligere 572 biler før århundredeskiftet.

Benz’ biler blev senere til det moderne mærke Mercedes Benz efter en sammenlægning af Benz og virksomheden Daimler. Mercedes var navnet på en af Daimlers særligt berømte bilmodeller fra 1902.

kommentarer
Vis kommentarer
Videnskab