1879: Glødepæren - slut med livsfarligt lys der stinker

I 1802 var kunstigt lys brandfarligt og sodende. Men så tog en engelsk forsker det første skridt væk fra stearinlys, gaslamper og åbne ildsteder som belysning





Kemikeren Humphry Davy ledte strøm gennem en tynd strimmel platin. Den lyste, men ikke ret meget, og strimlen brændte hurtigt over. I stedet byggede han buelampen, som bestod af to kulstænger forbundet til en batteri, og den var klar i 1810. Man skulle dog helt frem til 1878, før der for alvor kom lys i lamperne.

Byg din egen pære ud af en blyant og et syltetøjsglas (video: YouTube)

Billigt lys
Forretningsmanden Thomas Alva Edison bestemte sig til, at der skulle laves billigt lys, der kunne bruges alle steder. Han begyndte at udvikle en holdbar glødepære. Den måtte dog gennem mange fiaskoer, før den blev den pære, vi kender i dag. Trådene brændte over, og det var vanskeligt at få pumpet al luften ud af glasbeholderen udenom.

I 1879 var holdet bag ved at give op, da de pludselig vendte tilbage til at bruge kulstof i en spiralformet glødetråd. Pæren holdt i første omgang kun i 13 timer, men det fik Edison snart forbedret. Den 21. december 1879 bragte avisen New York Herald overskriften ”EDISONS LYS” om den store opfindelse af glødepæren.

Fiskestang
Det skulle dog blive endnu bedre. Edison lod sig angiveligt inspirere af sin fiskestang, der var lavet af bambus. Han nåede frem til, at bambus ville være endnu bedre end kulstof i glødepærer. Edison blev også den første amerikaner, der indlagde elektricitet i en hel bydel. Det var på Manhattan i New York, hvor man fik gadelygter og tilhørende elværk.

kommentarer
Vis kommentarer
Videnskab