1866: Dynamit bliver til fredspris

Alfred Nobel skabte sprængstoffet dynamit





Dynamit er baseret på den ustabile væske nitroglycerin. Nitroglycerin blev først fremstillet af italieneren Ascanio Sobrero i 1846, og fire år senere blev det brugt som ”sprængolie” i blandt andet guldminer. På grund af stoffets ustabilitet skete der dog mange ulykker. Nobel fandt ud af at lade nitroglycerinen opsuge af et porøst materiale, typisk kiselgur, og bagefter rulle det ind i et pap-hylster.

Et par nordmænd sprænger et hus i luften med dynamit (video:YouTube)

Dynamitstængerne viste sig at være langt sikrere end den rene nitroglycerin, og den blev straks en stor succes til minedrift og nedrivning. Det kunne tåle slag og temperaturstigninger, og derfra blev det videreudviklet med blandt andet tilsætning af sortkrudt og salpeter for at gøre det endnu mere eksplosivt.

Formue blev til Nobelpriserne
For Alfred Nobel blev dynamitten et vendepunkt. Før det var familiefirmaet gået konkurs, men med dynamitten blev opfinderen overvældende rig. Alfred Nobel bestemte i sit testamente, at formuen skulle bruges til oprettelsen af de videnskabelige priser, kaldet Nobelpriserne.

Grundstoffet nobelium er opkaldt efter Alfred Nobel.

kommentarer
Vis kommentarer
Videnskab