150 f.v.t: Månen laver tidevand

Den græske astronom Seleucus var forud for sin tid. Hans studier viste, at månen trækker i havet, så vi får ’flod’ og ’ebbe’





Seleucus af Seleucia var en stor græsk matematiker og astronom, der meget tidligt mente at kunne bevise, at jorden roterede om sin egen akse og videre rundt om solen. Dertil løste han tidligt en del af tidevandets gåde.

John F. Kennedy bestemte, at USA skulle rejse til månen (video: YouTube/NASA)

Seleucus studerede angiveligt forholdet mellem tidevandet og månefaserne ved at studere det røde hav gennem meget lang tid. Hans konstatering af sammenhængen var korrekt, men hans dybere forklaring var dog ikke helt korrekt. Ifølge ham trak månen i vandet netop, når atmosfæren skulle rotere endnu en gang.

Tyngdefelter
I dag ved vi, at tidevand er forårsaget af jordens rotation i månens og solens tyngdefelter, hvilket medfører tidevandskræfter verden over.
Stigende tidevand betegnes ’flod’, mens faldende tidevand betegnes ’ebbe’. Ved fuldmåne og nymåne forstærker tyngdekræfter fra månen og solen hinanden. Der opstår en specielt kraftig flod, der kaldes springflod. Hvis der samtidig er kraftig vind, forstærkes floden, og så får man stormflod.
Den største tidevandsforskel i verden oplever man i Fundy-bugten i Canada. Her kan forskellen mellem flod og ebbe komme helt op på 11,7 meter. De mindste forskelle ser man i Middelhavet, Østersøen og det Caribiske Hav.

kommentarer
Vis kommentarer
Videnskab