Jagten: De nye pushere

Ekstra Bladet får næsten Facebook ud af busken

Facebook lover at svare på Ekstra Bladets spørgsmål. Læs vores spørgsmål til Facebook

Ekstra Bladet forsøgte fredag at få Facebook i tale ved hovedkontoret i Dublin. Det endte med en trussel om anholdelse. Se Ekstra Bladets udsendte reporter fortælle mere her (foto: Lasse Brøndahl)
1/2
Næste »

I dokumentaren 'Jagten - De nye pushere' afslører TV3 og Ekstra Bladet omfattende narkohandel på verdens største sociale medie, Facebook.

I over en måned har Ekstra Bladet forsøgt at få svar på, hvorfor Facebook ikke lukker grupperne med narkohandel.

Efter at Ekstra Bladet i denne uge har stået foran Facebooks kontorer Stockholm og seneste i Dublin, hvor vores journalist blev bortvist og truet med politianmeldelse, er det for første gang lykkedes os at komme i kontakt med en ledende medarbejder fra verdens største sociale medie.

Skærmbillede 2015-11-25 kl. 08.07.46.png Jagten: De nye pushere - 25. nov. 2015 Afsløring: Kæmpe narkosalg på Facebook

Fredag eftermiddag fik Ekstra Bladet kontakt med Facebooks Nordeuropæiske kommunikationsdirektør, Tina Kulow.

- Vi kigger hele tiden på vores sikkerhedsindsats, og vi vil være rigtig glade, hvis I kunne sende os oplysninger om de grupper I kender til. Som vi har skrevet til jer, så opfordrer vi både jer og alle vores brugere til at anmelde sådanne nogle forhold til os.

 

- I har jo stadig ikke svaret på spørgsmålet, når I siger, at det er op til brugerne at indrapportere, hvis der forgår ulovligheder.

- Det var ikke det jeg sagde. Facebook er i høj grad et selvregulerende medie, og brugere i hele verden rapporterer ting til os hver dag. Det vi har gjort, efter vi fik kendskab til de her tilfælde, er, at vi har givet informationerne til vores sikkerhedseksperter, som lige nu sidder og kigger på det. 

- Betyder det, at I fremover vil gøre noget proaktivt ved det?

- Nej, nej, det var ikke det jeg sagde. Det jeg sagde var, at vi løbende vurdere vores sikkerhedsforanstaltninger.

- Er målet så, at jeres sikkerhedssystem i fremtiden vil gøre noget ved problemet?

- Jeg forstår, at du har mange spørgsmål, og det er ærligt talt grunden til, at jeg gerne vil have, at du sender dem til mig.

Stoffer sælges på facebook Jagten: De nye pushere - 25. nov. 2015 Købte narko på Facebook: Døde ni dage før sin studentereksamen  

- Jeg skal nok sende spørgsmålene til dig, men jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være så svært at forstå spørgsmålet: Hvorfor får I ikke får stoppet narkogrupperne?

- Efter vi har fået kendskab til jeres afsløringer, sidder vores sikkerhedsteam og kigger på det og så venter vi på deres feedback.

- Har I tidligere selv lukket nogle narkogrupper på Facebook?

- Jeg er kommunikationsdirektør, så det er ikke mit felt. Derfor vil jeg rigtig gerne have, at du sender mig jeres spørgsmål, så vender jeg tilbage mandag med flere informationer.

Ekstra Bladet har nu afsendt vores spørgsmål til Facebooks nordeuropæiske kommunikationschef Tina Kulow. Jagten på et svar stopper ikke her. Vi følger naturligvis op, når Facebook forhåbentligt svarer mandag.

OK facebook app AP og sommer 2.jpg Jagten: De nye pushere - 26. nov. 2015 Ekspert: Facebook kan nemt lukke narkogrupper

Her kan du læse hele mailen, som Ekstra Bladet har sendt til Facebok nordeuropæiske kommunikationchef Tina Kulow.

Her er vores mail til Facebook

Kære Tina Kulow og Facebook.

Tak for samtalen. Da I nu efterspørger spørgsmålene på skrift, vil vi stadig opfordre jer til at stille op i et TV-interview, da vi gerne vil have muligheden for at kunne stille opfølgende spørgsmål. Første spørgsmål er derfor, om det kan lade sig gøre?

Derudover vil vi gerne have svar på, hvad Facebook tidligere har gjort for at stoppe narkohandel på Facebook?

I vores dokumentar 'Jagten - De nye pushere', udtaler ekspert i cyberkriminalitet Morten Kjærsgaard fra Hemidal Security, at Facebook har adgang til alle data om narkogrupperne og dermed sagtens kan stoppe grupperne. Anerkender eller afviser I det?

Overordnet set vil vi gerne have, at I forholder jer til spørgsmålet om, hvorfor Facebook intet proaktivt gør for at stoppe den omfattende og organiserede narkohandel i de lukkede grupper, når I nu har muligheden for det?

Jeres tidligere udmeldinger henviser til, at ansvaret ligger hos brugerne, og at Facebook derefter vil reagere efter retningslinjerne. Problemet med den ansvarsfralæggelse ligger i, at hverken købere eller sælgere i grupperne er interesseret i at anmelde kriminelt indhold til Facebook. Nabohjælpen er her ubrugelig, da begge parter er kriminelle. Anerkender I det hul i jeres sikkerhedspolitik?

Vores afsløring af de mange grupper - bare i Danmark - viser med al tydelighed, at jeres system ikke fungerer. Hvordan forholder I jer til det?

Der hersker ingen tvivl om, at Facebook har adgang til disse data og med sin dominerende position som verdens største kommunikationsplatform har Facebook et ansvar for at være proaktive i forhold til at facilitere muligheden for narkokriminalitet. Er I enige i, at I har et ansvar, der rækker ud over brugernes indrapportering til jer?

Facebook har jo allerede et system, der skanner for pædofili, og dermed viser I jo netop, at det er muligt for jer. Hvorfor laver Facebook ikke et lignende system til narkohandel?

Vi ser frem til at høre fra jer madag.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Jagten og SNAPDOCs
Hent flere