Her er manden, der gemmer sig for Ekstra Bladet

Ekstra Bladet er taget til Facebooks kontor i Stockholm i jagten på at få svar på, hvorfor de ikke lukker narkogrupperne. Facebooks PR-direktør, Thomas Myrup Kristensen, gider ikke svare Ekstra Bladet

1/3
Næste »

I dokumentaren 'Jagten - De nye pushere' afslører TV3 og Ekstra Bladet et omfattende og organiseret narkosalg på Facebook.

I den forbindelse forsøger Ekstra Bladet gentagne gange at komme i kontakt med Facebooks PR-direktør i Norden, Thomas Myrup Kristensen, for at få en kommentar.

Vores journalister skriver to gange til Thomas Myrup Kristensens private Facebook-profil, da Facebook ikke opgiver en officiel mail på deres hjemmeside. Men direktøren svarer os aldrig. I stedet for er det et svensk PR-bureau ved navn Spotlight PR, der svarer os.

Se når vi går på jagt efter Facebook øverst i artiklen

I en mail til Ekstra Bladet henviser PR-bureauet til Facebooks retningslinjer, hvor der står, at brugerne ikke må begå kriminalitet på Facebook.

’Facebook er ikke i stand til at kommentere yderligere på emnet’, skriver Spotlight PR i deres sidste mail til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under videoen

Mille Vuust Pedersen døde, efter hun tog et stof, der blev købt på Facebook. Hør forældrenes gribende bøn til Facebook (Video:TV3 /EB Dokumentar)

Gemmer sig bag vagter
I jagten på at få svar på, hvorfor Facebook ikke lukker de danske narkogrupper, beslutter Ekstra Bladets journalister sig for at tage op til Facebooks hovedkontor i Stockholm i Sverige.

Her bliver vi mødt af svensk sikkerhedsvagt, der ikke vil lukke os ind.

Artiklen fortsætter under videoen

- I skal booke tid, lyder meldingen fra vagten.

Han nægter at lægge en besked til Thomas Myrup Kristensen om, at Ekstra Bladet gerne vil tale med PR-direktøren.

Artiklen fortsætter under videoen

Ifølge en ekspert i cyberkriminalitet kan Facebook sagtens lukke narkogrupperne, hvis de vil (Video:TV3/EB Dokumentar)

Efterfølgende banker vi på hos det svenske PR-bureauet, som har svaret på vores henvendelser og spørger om, hvorvidt de har lyst til at svare på spørgsmål om, hvorfor verdens største sociale medie ikke lukker de mange danske narkogrupper. Men heller ikke her gider de at svare på spørgsmål.

- Jeg henviser jer til PR-mailen, lyder det fra Axel Lagerbielke fra Spotlight PR.

Artiklen fortsætter under videoen

Se når TV3 og Ekstra Bladet konfronterer en pusher fra Facebook (Video: TV3/ EB Dokumentar)

Ringer på hos direktør
I et sidste forsøg på at få svar ringer vores journalister på hos Thomas Myrup Kristensens danske adresse. Her er det en kvinde, som forklarer, at hun 'desværre' ikke kan hjælpe os.

- Kan du give et spørgsmål videre? lyder det fra Ekstra Bladets journalist.

- Jeg lægger på nu, svarer kvinden.

Mille Vuust Pedersen døde efter at ha' købt stoffer sælges på facebook 112 - 25. nov. 2015 Narko dræbte vores 19-årige datter: Facebook er medskyldige

Efter dokumentaren 'Jagten - De nye pushere', som onsdag aften blev sendt på TV3, skriver det svenske PR-bureau på vegne af Facebook i en mail til Ekstra Bladet

'Historien om Milles død er hjerteskærende. Facebook er ikke et sted for narkosalg eller andre former for kriminelle handlinger. Der er intet andet, der er vigtigere for os end folks sikkerhed på Facebook. Indhold som dette vil blive slettet hurtigt, når det bliver indberettet.'

Dermed vil Facebook altså ikke svare på, om de har tænkt sig at lukke narkogrupperne selv på trods af, at de har ressourcerne til det. Thomas Myrup Kristensen og Facebook har tilsyneladende besluttet sig for at gemme sig bag en sikkerhedsvagt og en hær af spindoktorer. I mellemtiden fortsætter narkosalget på verdens største sociale medie.

Verdens største sociale medie

Facebook er verdens største sociale medie med 1,55 milliarder brugere verden over.

I oktober 2015 var der 3,5 millioner danske Facebook-konti. 

Hver dag har Facebook 8 milliarder sidevisninger.

Sidste år omsatte Facebook for 87,5 milliarder danske kroner.

Virksomhedens værdi er vurderet til 1786 milliarder danske kroner.

Se hvordan de mange narkogrupper på Facebook fungerer her

(Video: TV3/EB Dokumentar)

Seneste i Jagten og SNAPDOCs
Hent flere