DF kræver svar i sag om forsvundet spædbarn

KRÆVER SVAR: Dansk Folkeparti vil have en redegørelse fra justitsminister Søren Pind i sag om forsvundet, angiveligt dræbt, spædbarn

Odsherred Kommunes socialdirektør, Gitte Løvgren, undrer sig over, at politiet har droppet sagen om Jeanet Pedersens spædbarn (foto EB Dokumentar, Kim Frandsen)
1/5
Næste »

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Se klip fra Jagten: Det forsvundne spædbarn øverst i artiklen

I går stod Jeanet Pedersen, 27, frem og fortalte om en grufuld fødsel af et barn, som ifølge Jeanet er resultatet af et årelangt sexmisbrug. Men selvom Jeanet Pedersen bliver retsmedicinsk undersøgt, og det bliver dokumenteret, at hun har født, så er barnet forsvundet. Ifølge Jeanet fordi mændene, som har misbrugt hende og gjort hende gravid, knækker nakken på den lille nyfødte for øjnene af hende og bortskaffer liget lige efter fødslen.

Men ingen er nogensinde blevet tiltalt i sagen, og politiet har opgivet at finde ud af, hvad der er sket. De vil heller ikke udtale sig til offentligheden om sagen.

Det samme gælder for justitsminister Søren Pind, der som øverste chef for politiet afviser at svare på spørgsmål.

Men det bliver de nu tvunget til. For Dansk Folkeparti er nemlig gået ind i sagen.

- Vi vil bede justitsministeren om at redegøre for denne sag for at få et indblik i, hvorfor efterforskningen af spædbarnet er blevet droppet, siger formand for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF).

- Det er jo reelt en uopklaret drabssag denne her, og det kan man ikke bare se gennem fingre med. Når sagen bliver droppet og henlagt, så er det et svigt af kvinden, af Jeanet. Det er ikke holdbart.

Vil have redegørelse

I dokumentar-programmet Jagten: Det forsvundne spædbarn, som blev vist i går på TV3, kom det frem, at politiet ikke har forfulgt oplagte efterforskningsskridt. De har eksempelvis ikke undersøgt, om det forsvundne barn kan være fundet som hittebarn andre steder, før TV3 og Ekstra Bladet gik ind i sagen. I samme periode, som Jeanet Pedersen angiveligt føder, bliver der ellers fundet et spædbarn bare 25 kilometer fra det hus, hvor fødslen angiveligt foregik.

Se teorien om hittebarnet fra Jagten her i videoen (artiklen fortsætter under)

I dokumentaren kom det også frem, at der tilsyneladende gik mere end seks måneder, fra politiet modtog anmeldelsen om et babydrab, til de igangsatte efterforskningen.

Se Miki Mistratis reaktion, da han opdager, at politiet tilsyneladende var seks måneder om at komme i gang med efterforskningen (artiklen fortsætter under)

- Det forstår jeg ikke. At man i så alvorlig en sag som en drabssag, venter så lang tid, det forstår jeg ikke, siger Skaarup.

Han 'håber, at der er en god forklaring' på, hvorfor politiet har opgivet sagen, men efter Ekstra Bladet og TV3s dækning er han ikke overbevist.

- Jeg vil meget gerne overbevises om, at politiet har gjort alt, og at der ikke er mere at gøre. Hvis det er sådan, det er. Men det synes jeg så ikke, at omtalen overbeviser om. Derfor må vi have justitsministeren på banen, siger han.

Myndigheder kritiserer politi

Andre offentlige myndigheder har også været på banen med kritik af politiet.

- Jeg bliver da meget forundret over, at efterforskningen lander på en måde, hvor der ikke kommer en afklaring på, hvad det er, der er foregået, siger socialdirektør i Odsherred Kommune, Gitte Løvgren

- For vi må jo bare sige: Jeanet har været gravid. Og hun har født et barn. Og der er ikke noget barn, så der mangler et barn.

Og også lokalpolitisk undrer man sig.

- Det er en ulykkelig sag. Det virker mærkeligt, at politiet henlægger sagen uden at komme nærmere, hvad der egentlig er sket, siger Helge Fredslund, formand for børne- og unge-udvalget i Odsherred Kommune.

- Jeg synes, der skal gøres alt for at komme til bunds i sagen og få den opklaret.

portraetter-jeanet-blev-lejet-ud-som-sexslave Jagten: Det forsvundne spædbarn - 1. jun. 2016 Jeanets baby forsvandt sporløst

Skal politiet genåbne sagen om Jeanets barn?

Se resultat

Skal politiet genåbne sagen om Jeanets barn?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Jagten og SNAPDOCs
Hent flere