Jeanet i dag: Hver dag en kamp for at overleve

27-årige Jeanet Pedersen lider under de ar, som hendes barndom har sat i hende

1/3
Næste »

Hundredvis af sting har lappet hendes krop sammen efter selvskader. Uoverskueligt mange indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Selvmordstanker og –forsøg. Udpumpninger af Panodil fra mavesækken. Angst for at være alene. Angst for at være sammen med andre. Og daglige doser af psykofarmaka. Det er blot nogle af de ting, som 27-årige Jeanet Pedersens journal afslører af senfølger fra hendes barndom.

– Jeg får sovemedicin hver aften. Ellers kan jeg ikke falde i søvn. Jeg er bange for de mareridt, jeg ved kommer. Så jeg er bange for at lægge mig til at sove – og samtidig er jeg også bange for at vågne op igen næste morgen. For hver eneste dag handler det bare om at overleve. Ikke leve, men overleve, siger hun.

kbh-portraetter-jeanet-blev-lejet-ud-som-sexslave 112 - 25. maj 2016 Jeanets mareridt: Jeg blev lejet ud som sexslave

kbh-portraetter-jeanet-blev-lejet-ud-som-sexslave 112 - 25. maj 2016 Mor om mulige overgreb mod datter: Jeg havde en mistanke

konfronterer-sonja-henriksen-jagten-mit-liv-som-sexslave-jeanet-pedersen 112 - 25. maj 2016 Jeanet fortalte om seksuelt misbrug: Ingen greb ind

– Hver morgen skal jeg træffe den samme beslutning: Skal jeg tømme glasset med piller i dag og få det overstået, eller skal jeg stå dagen igennem med al den smerte den måtte bringe.

Jeanet Pedersen stod i går frem i Ekstra Bladet med sin historie, hvor hun fortalte om et årelangt sexmisbrug, hvor mænd gennem hele hendes barndom angiveligt har voldtaget hende, tæsket hende og udlejet hende som sexslave til andre mænd. 

– Jeg er blevet misbrugt, lige så længe jeg kan huske. Sådan har mit liv altid været, fortæller Jeanet Pedersen.

Typiske senfølger efter overgreb

Hyppigt forekommende senfølger efter seksuelle overgreb er blandt andet:

Angst og depression

Spiseforstyrrelser

Selvskadende adfærd

Selvmordstanker -og forsøg

Lavt selvværd

Tvangsforestillinger

Problemer med krop og seksualitet

Kilde: Socialstyrelsen

Dødsangst og flashbacks

Første gang at følgerne af det, ifølge Jeanet, voldsomme misbrug viser sit grimme ansigt, er da hun som 13-årig bliver indlagt med en spiseforstyrrelse og dermed bliver en del af ’systemet’, som hun siden aldrig har forladt.

I dag udgør et døgnbemandet bosted i hovedstadsområdet hendes hjem og beskytter hende mod at gøre alt for meget skade på sig selv. Men de grimme senfølger fra sexmisbruget kan ingen skåne hende for.

– Jeg har sådan en tom følelse inden i konstant. Når jeg er alene og kommer til at tænke over det, kommer det hele frem. Flashbacks fra overgrebene. Dødsangsten, når mændene truede mig med at slå mig ihjel, hvis jeg sladrede. Og så får jeg en kæmpe stor klump i maven, når jeg tænker på, hvor ensom jeg har været.

– Jeg forsøgte – på min måde – at fortælle folk omkring mig, at jeg var udsat for noget. Men ingen gjorde noget. Ingen troede på mig. Og når du er fem-seks år og på den måde får en følelse af at blive ladt i stikken, mister du alt tro på andre mennesker.

Jeanet forsøgte indirekte at fortælle sin mor om overgrebene, men hendes mor opfangede ikke sin datters signaler – og gjorde derfor intet. Heller ikke Jeanets skolelærere, som har fået klare signaler fra deres elev om, at noget var galt, gjorde noget, og Jeanets læge, som fik det direkte at vide, fik heller ikke Jeanet væk fra overgrebsmændene.

– Derfor har jeg meget svært ved at stole på nogle i dag.

Herunder kan de se nogle af de breve, som Jeanet skrev til sin læge som et nødråb efter hjælp, og se når vi konfronterer hende

 

Seneste i Jagten og SNAPDOCs
Hent flere