Arrangementer

Smag på 200 franske vine

Vinhandlere og importører skænker op i Pressen på Rådhuspladsen i København 26. og 27. februar 2016

En række af landets bedste vinhandlere og importører af franske vine under temaet 'Franske Vindage' har fundet de gode flasker frem og vil stå klar til at fortælle om de spændende vine fra hele Frankrig. Frankrig er sammen med Italien fortsat de lande i verden, hvor der produceres mest vin, og fredag/lørdag i februar får du mulighed for at smage vine fra så forskellige egne som Champagne i nord til Roussillon i syd.

Verdens dyreste topvine kommer stadig fra Frankrig, som vi mere end noget andet land forbinder med udsøgte vine. Sandheden er, at fransk vin er meget mere - fra Bordeauxs slotsaftapninger til franskmændenes egen daglige vin. Fransk vin er også læskende og ligetil landvin til hverdagsmad, og fransk vin er saft og kraft til herreretter til konkurrencedygtige priser.

Når du ankommer får du et smageprogram med samtlige vinhandlere og deres vine listet samt et flot vinglas, som du må tage med hjem. Der er sørget for rigeligt med gratis brød til at ’nulstille’ smagsløgene mellem de mange vine. Det vil også være muligt at købe små lækre franske anretninger til yderst rimelige priser. Udstillerne vil endvidere have gode tilbud på vin med på dagene.

Der vil også i år være mulighed for at tilmelde sig en række spændende master classes.

Følgende vinhandlere og importører kan du møde på messen: GOURRAN.DK, Conavec, Philipson Wine, Wineandbarrels A/S, DISTINTO // IL SENSO, Vinslottet, Holte Vinlager, Østjysk Vinforsyning / Vinoble, Vinhuset les Cépages, Elitevin, Alsace, Vin fra Frankrig, Le Gourmet, La France Shop, Domaine Brandis, Genereux, Goosman Vin, VintageChampagne, Coop, Franske specialiteter, Terroir Vinhandel, Vinea Nordic, Cotes du Rhone, Clement Vin, Ma Poule og InterRhone.
 

Du kan købe billet her.

Hvad?: Franske Vindage 2016 - du kan smage mere end 200 vine

Hvor?: I Pressen under JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen 37, 1785 København V.

Hvornår?: Fredag 26. februar fra kl. 14-16.30 (udsolgt) og igen fra kl. 17.30-20.00 (udsolgt) lørdag 27. februar fra kl. 14-16.30 (udsolgt) og igen fra kl. 17.30-20.00 (meget få billetter).

Der er kun plads til et begrænset antal gæster på hver session, så køb din billet allerede nu og vær sikker på at kunne deltage.

 

 

 

 

Læs også

Seneste i vintest
Seneste Nyt
Mest læste
Seneste i vin
Mest læste i vin
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen