Persondata politik

Jacquessons bobler

Champagnehuset har netop været i Danmark og præsenteret den nye cuvee.

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Herudover skriver han fast for Vinbladet samt en række andre tidsskrifter. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og smagninger.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale konkurrencer som Concours Mondial, Mundus Vine, International Wine Challenge, WM i Riesling samt VM i Grenache.Se mere information på thomasrydberg.dk.

 

Jacquesson er et mindre champagne-hus som blev grundlagt i 1798 i Dizy og udover deres champagne også er kendt som opfinder af le "musselet", den kapsel og trådnet og som i dag med variationer bruges til mousseux overalt i Verden.

Jacquesson har i 3 generationer været ejet af familien Chiquet. I dag er det brødrene Jean Herve og Laurent som målrettet arbejder på at skabe den fineste Champagne af alle. Og mens andre som Krug og Bollinger har flerdoblet salget de senere år, er Jacquesson stadig et rent familiehus, som årligt ikke tapper mere end et middelstort Bordeaux-slot og endda har valgt at skære produktionen ned for at øge kvaliteten yderligere. Udover dette investeres der i organisk drift i markerne, hvilket betyder der ikke bruges kunstgødning eller insektgifte. Jacquesson høster endvidere ofte lidt senere end andre for at øge kompleksiteten i druerne. Huset ejer selv omkring 30 ha Grand Cru mrker i Grand Vallee de la Marne og i Cote des Blancs og køber endvidere druer fra naboer og venner. Men dette udgør en mindre og mindre del og i dag under 25%. Mosten både gærer og lagrer på de store egefade (foudres), og vinen hverken klares eller filtreres før tapning.

Huset har endvidere besluttet, at gemme en del af deres cuveer i minimum 4 år før de frigives. Det betyder, at 733 frigives igen i 2014. I følge Jean Herve er det netop for at vise den kompleksitet som Champagnen får ved at få den ekstra lagring.

Jean Hervé var i Danmark i starten af november og i forbindelse med hans besøg blev den nyeste Champagne – Jacquesson 736 frigivet.

Jacquesson 735. Udsolgt men fås i magnum til 800 kr.

Jeg har tidligere givet topkarakter til denne og den holder i den grad stadig. Masser af fylde og en smags eksplosion af melon, abrikos og nødder. Masser af kompleksitet. Flot cremet mousse og let gærede toner. 93

Jacquesson 736. 420 kr.

Udgangspunktet er årgangen 2008 som var en svær årgang. Vejret var generelt køligt, med frost langt ind i foråret og en del nedbør både i foråret og under høsten. Omkring 34% er ældre årgange (2006+07) og druesammensætningen er 53% Chardonnay fra Avize, 29% Pinot Noir fra Ay og omegn samt 18% Pinot Meunier fra Dizy. Masser af citrus, græs, æbler, abrikos pakket ind i en flot syre. En ikke så kraftig champagne som 735 men stadig utrolig flot og elegant. Og man må rose huset for at få så flot en champagne ud af en svær årgang. 92

Jacquesson Rose 2007. Udsolgt.

En duft af hindbær og jordbær i denne meget mørke rosé champagne. Let bitter smag som følges op af markante jordbær træk. Dog stadig meget tør og med en flot lang eftersmag. 93

Jacquesson Millesime 2002. 805 kr.

En koncentreret champagne med markant gæret næse. Smag af umodne figner, mandler, modne abrikoser. Flot mousse og en utrolig lang eftersmag. 94

Vinene føres af Erik Sørensen Vin.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik