Persondata politik

Ekstra Bladet Mener - Opråb til restauranterne

Hvorfor skal man betale en formue for vin på en dansk restaurant?

1 af 1
Nyhedsbrev
Få gode tips og historier fra vores eksperter om vinens verden hver fredag.
 

Det er almindelig kendt, at besøger man en restaurant i Danmark og bestiller en flaske vin er den ofte ganget op med mellem 3 og 6 gange den pris den koster hos importøren. En god Barolo eller Bordeaux kan derfor let komme til at koste godt over 1000 kr. og vi snakker vel og mærke ikke om top vinene. Og en middelmådig oversøisk vin som maximalt koster 50 kr. i indkøb skal man lige pludselig betale næsten 300 kr. for på en restaurant.

I udlandet skal man derimod kun slippe maksimalt dobbelt pris og ofte er der i Sydeuropa kun lagt 20-30 % på prisen. Det betyder, at her kan man oftest kigge i den mere spændende del af vinkortet hvor man herhjemme er tvunget til at kigge i den mere ”kedelige”.

Konsekvensen er at de fleste er nødt til at gå på kompromis med vinen og vælge en billigere vin end de egentlig havde lyst til. De fleste restauranter satser på at give kunden en god gastronomisk oplevelse. Men for mange er det netop sammensætningen mellem mad og vin der giver den totale oplevelse. Når kunden er nødt til at vælge billigere og ofte mindre interessant vin er det kun en halv oplevelse.

Argumentet fra restauranternes side vil være at restauranten skal tjene de fleste penge på vinen da det ellers er svært at få det til at løbe rundt. Nogle restauranter forsøger så at sælge vinmenuer men problemet er stadig, at 5 middelmådige glas vin let kommer op i 400 kr. Altså 80 kr. for et glas vin fra en flaske som ofte hos importøren ikke koster mere end max. hundrede kroner i indkøb.

Flere og flere ”bring your own” restauranter dukker heldigvis op hvor man enten for et symbolsk beløb kan medbringe sin vin eller betale et mindre propgebyr. Men det kræver at man kender menuen og derfor kan planlægge hvad man medbringer. Så hvorfor ikke i højere grad lægge et fast beløb på alle vine – f.eks. 100 kr. Et fast beløb ligegyldigt om det er en billig eller dyr vin. Det ville betyde at adgangen til bedre vine og dermed oplevelsen ville blive større.

Så restauranter kom ind i kampen og sørg for at man kan få en total oplevelse til en pris der står mål med hvad man får.

Læs også: Barolo vinens konge

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik