Spinkel tysk sejr på sødmen

De fire hold tilbage i fodbold EM er udover fremragende fodboldhold også blandt de bedste lande til at fremstille vin. I EM’s ånd satte vi os derfor for at teste hvem der er vinderne når det gælder produktion af de gyldne dråber.

« Forrige
1 af 2
Næste »
 

Vi bad fire vinimportører som er specielt stærke i de fire vinlande: Tyskland, Spanien, Portugal og Italien om at sætte deres hold af vine. Vi bad dem finde 5 vine, hvor der som minimum skulle være én hvidvin, én rødvin og to søde vine. Herudover satte vi krav til at minimum én vin skulle sælges til under 75 kr. Ellers var det helt op til importøren at sætte ”holdet” af vine.

Anden kamp stod mellem Italien og Tyskland, to klassiske vinområder. Men hvor Italien er kendt for mange forskellige stilarter inden for vinene er det de sprøde tyske hvidvine især på Rielsing som er tyskernes våben.

Fra Italien var det Carlo Merolli som satte holdet og for Tyskland var det Kath Vine.

Kamp 1:

Go’ de Fer Lugana 2010.69 kr. 3 stjerner.

En noget anderledes vin med smag af abrikos, oliven og nødder. Tør uden meget syre. Vil givet dele folk.



Huber Grauer Burgunder 2010. Baden.199 kr. 5 stjerner.

Ikke så megen duft en fyldig vin i smagen. Fersken, melon, mandler. God syre og skarp balance.



To meget forskellige vine også i pris. Men på trods af denne prisforskel var der ingen tvivl om at den tyske var en klassevin. 0-1



Kamp 2:

Zanovello Cabernet 2009, Veneto.75 kr. 3 stjerner.

En noget hård Cabernet med smag af solbær. Ikke megen duft og noget lukket stadig.



Köster-Wolf Weingut Riesling Spätlese 2011, Rheinhessen.160 kr. for 2 stk. 4 stjerner.

Let sødlig, en del syre. Stikkelsbær melon i smagen. Savner lidt mere fylde og kompleksitet.



En lidt tam affære hvor især den italienske ikke rigtig kom udover rampen og virkede meget lukket. Riesling Spätlese var mere tilgængelig om end denne savnede lidt mere fylde. 0-2.



Kamp 3:

Poggio Forte 2010, Toscana.45 kr. 4 stjerner.

Masser af kirsebær i smagen og en typisk toscana vin i stilen og lad det være sagt med det samme. Man får meget for pengene her. En let krydret og meget ligetil vin. Fire store stjerner.



Huber Spätburgunder 2009. Baden.159 kr. 4 stjerner.

Duft af kød, smag af jordbær, hindbær og let krydret. En spændende vin med god balance.



To meget forskellige vine både i smag og pris. Bestemt en flot tysk Pinot Noir men til denne pris må man gerne forvente meget. Den italienske var ikke nær så kompleks men til prisen er det et særdeles godt køb og den løber derfor med pointet. 1-2



Kamp 4:

Cascina Barichi Regina di Felicita Vino Moscato Spumante.6,5%. 90 kr. 5 stjerner.

Meget mørk moscato med en utrolig fylde. Virker som meget modne druer. Tørrede abrikoser. En meget flot og fyldig dessertvin.



Köster-Wolf Weingut Huxelrebe Auslese 2009, Rheinhessen.180 kr. for 2 stk. 4 stjerner.

Sød riesling med en god syre. Modne abrikoser, fersken, honning. Savner lidt mere kompleksitet.



En forrygende god Moscato meget fyldigere end man normalt møder dem. Her kunne den tyske vin ikke klare sig. 2-2



Kamp 5:

Canoso Incanto, Veneto.95 kr. 4 stjerner.

Vino santo agtig. Nødder, mandler, modne abrikoser, sultan rosiner. Savner lidt syre til at stå mod sødmen.



Köster-Wolf Weingut Huxelrebe Beerenauslese 2007, Rheinhessen.130 kr. 5 stjerner.

Tørrede abrikoser, honning, nektar, orangeskal I smagen. En flot vin med en god syre. Savner lidt i koncentrationen.

En meget tæt finale med to meget forskellige vine. Elegancen i den tyske gjorde udslaget for den var frisk og havde en flot balance. Spinkel tysk sejr på 3-2.



Læs mere om vinene her Carlo Merolliog Kath Vine.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik