Den klassiske appelsinlikør

Vi ser nærmere på den klassiske Grand Marnier

Artiklen er lavet i samarbejde med Whisky & Rom magasinet. Læs mere her. Nyt nummer ude nu. Få første nummer for kun 9 kr. + porto.

Grand Marnier er for de fleste indbegrebet af desserten Crêpes Suzette, de tynde pandekager som på gode restauranter tilberedes på pande ved bordet med appelsinsaft, mandler, sukker og så flambering i Grand Marnier. Mange har måske også smagt den gule eller røde Grand Marnier til familiefester, men det er nok de færreste, som trods alt både kender til og har prøvet de mange andre varianter, der findes af Grand Marnier.

Grand Marnier er i dag Frankrigs mest eksporterede orangelikør, og der sælges årligt næsten 8 mio. flasker af den sødmefulde orangelikør i verden. En likør lavet ved at blande cognac med en likør lavet på appelsinskaller, sukker og krydderier. Familien Marnier-Lapostolle fik ideen til denne likørvariation i slutningen af 1800-tallet, dels fordi den selv ejede et cognacslot - Chateau de Bourg - og dels fordi den ønskede at fremstille en likør, der adskilte sig fra mængden af Triple Sec-produkter på markedet.

Under et besøg i Caribien, faldt familieoverhovedet Louis-Alexandre over den bitre orangefrugt på Haiti, Citrus Bigaradia, som han fandt velegnet til formålet. Han var godt klar over, at dens oprindelige grosted var på den anden side af kloden, nemlig i Kina. Men via opdagelsesrejsende - og senest Columbus - var den ført vestpå og plantet her. I dag dyrker Grand Marnier sine bitre oranger i egne plantager. De tørres, og skallerne sendes i store sække til Neauphle-le-Chateau sydvest for Paris. Her bliver skallernes aroma-, og smagsstoffer udblødt med brandy og redestilleret. Derefter tilsættes sirup og diverse urter samt cognac af forskellig kvalitet, alt afhængig af hvor fornem en likørblend, man ønsker at fremstille.

Cognac er en vigtig brik i Grand Marnier. Området ligger i det vestlige Frankrig mellem Bordeaux, Nantes og Tours og er opdelt i 6 crux: Grande Champagne, Petite Champagne, Borderies; Fins Bois, Bon Bois og Bois Ordinaires. Hvor især de to førstnævnte er der, hvor de bedste cognac’er kommer fra. Cognac laves på druen ugni blanc, hvorpå der laves en rimelig neutral hvidvin. Denne destilleres, og den klare spiritus kommes på fade, som oftest er 350 liter. Her skal den ligge i mindst 2½ år på fade lavet af fransk eg, ellers kan det ikke kaldes cognac. Normalt starter man 6-12 mdr. på nye fade, før det herefter kommer på ældre fade. Her kan cognac’en ligge i op til 50 år, og i sjældne tilfælde op til 100 år.

Det sidste trin er blandingen. Som i blended whisky er denne en kunstart i sig selv. Selve blandingsproceduren er simpel nok, men at ramme den rigtige smag, er en stor opgave.  Det endelig produkt står herefter overfor nogle regler, der er fastsat ved lov. F.eks. er der tre kvalitetskategorier, man kan bruge og kalde sin cognac.

Her er der minimumsalder for det yngste destillat i blandingen:

Ved mindst 2½ år, må man bruge betegnelserne: V.S. (Very Speciel) og *** [BB1] 

Ved mindst 4½ år, må man bruge betegnelserne: V.O. (Very Old), V.S.O.P. (Very Superior Old Pale).

Ved mindst 6½ år, må man bruge betegnelserne: X.O. (X-tra Old)

 

Grand Marnier har i dag en hel serie: Den billigere gule (ikke tilsat cognac, men spiritus lavet på korn), den bedre røde, Louis Alexander og så to ekstraordinære blends i anledning af Grand Marniers henholdsvis 100- og 150-års firmajubilæer. Det, der adskiller dem, er primært mængden af cognac og ikke mindst, hvilken kvalitet af cognac der er i. Hvor der i den gule og røde Grand Marnier er 51% cognac, er der 82% i de øvrige. Det fornemmes klart i smagen. Endvidere er der i 100 og 150 brugt XO cognac fra bedre områder i Cognac.

 

Vidste du:

Miss Suzette var ven med Prinsen af Wales i 1900, som ofte var gæst på Ritz Hotel. Miss Suzette fik hotellets berømte kok, Auguste Escoffier, til at lave en dessert navngivet efter hende. Det endte med en pandekage med Grand Marnier likør.

 

Kom til Tysk vinfestival i oktober - læs mere her.

Kom til Oversøisk vinfestival i november - læs mere her.

Kom til Whisky & Rom festival i oktober -læs mere her

Grand Marnier Gordon Rouge. 40 %. Pris: 300 kr.

51% cognac og resten er spiritus lavet på appelsinskal. Den de fleste kender og som har skabt mærket. En let orange tone i næsen. En hel del sødme og meget kraftig tekstur, appelsinsmagen fornemmes klart, hvor imod cognac smagen er mere tilbagetrukket. Lang afslutning. 88

 

Grand Marnier Louis Alexandra. 40 %. Pris: 499 kr.

Lanceret i 1977 og er 82% cognac, og resten er spiritus lavet på appelsinskal. Mere tør appelsinskal i duften. Klart mere cognac præg, hvilket gør det mere til en avec, man kan nyde rent. Frugtige toner, krydderier, masser af orangetoner, mocca og vanilje i smagen. Flot balanceret med en god syre, der giver den friskhed. Lang afslutning. 91

 

Grand Marnier Cuvee 100. 40 %. Pris: 899 kr.

Lanceret i 1927 og består af 82% XO cognac, som altså er cognac lagret  minimum 10 år. I dette tilfælde fra petit og grande champagne området i Cognac. Tør bitter orange duft. I smagen en yderst elegant og dyb likør med frugtige toner, mocca, orange, citrus og vaniljetoner. Afstemt sødme og en lang afslutning. Meget helstøbt og klart et niveau op. 94

 

Grand Marnier Cuvee 150. 40 %. Pris: 1500 kr.

Lanceret i 1977 og består af 82% XO cognac. I dette tilfælde udelukkende fra grande champagne området i Cognac. Endnu en tak op, hvilket skyldes en bedre cognac. Forskellen er primært i dybden og kompleksiteten, som er yderst flot. En elegant og flot lang afslutning. 95

 

Artiklen er lavet i samarbejde med Whisky & Rom magasinet. Læs mere her. Nyt nummer ude nu. Få første nummer for kun 9 kr. + porto.

Kom til stor spansk vinfestival i september - læs mere her

Kom til Whisky & Rom festival i oktober -læs mere her


kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen