Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Spiritus

Stortest: Rom uden for Caribien

Vi tester 15 rom lavet uden for Caribien

Artiklen er lavet i samarbejde med Whisky & Rom magasinet - læs mere her

Vi kastet os over rom uden for Caribien. Rom som de færreste nok har prøvet, men som alligevel kan overraske. Det var måske ikke verdens største felt af rom, da hovedparten trods alt kommer fra Caribien, Mellem- eller Sydamerika. Endvidere bliver meget af de rom, der produceres udenfor, stort set kun solgt lokalt og meget lidt eksporteres.

Bedste rom endte med at blive Samaroli Fiji 2001, Richland Rum og Holey Dollar Rum Overproof. Sidstnævnte som klart det bedste køb. Men der var mange spændende rom, hvor også de danske og japanske fortjener rosende ord.

 

Sådan gjorde vi

Alle deltagende rom blev testet blindt og vurderet ud fra OIV's (International Organisation of Vine and Wine) kriterier. Denne metodik benyttes i de største internationale konkurrencer, hvor spiritus vurderes. Først vurderes det visuelle udtryk, herunder klarhed, intensitet og farven. Herefter renheden i duften, intensiteten, udviklingen og aroma karakteristika. Smagens intensitet, syre, alkoholens integration, sødme og afslutningen. Endelig konkluderes der på balancen, koncentrationen, kompleksiteten og længden. Hvert element giver et vis antal point, og sammenlagt ender vurderingen mellem 50 og 100 point.  Alle rom i denne test er derfor, på baggrund af denne metodik, blevet vurderet efter 100 point skalaen.

Alle priser er enten oplyst af importøren eller fundet gennem ledende forhandlere. Der, hvor udsalgssted ikke er nævnt, betyder det, at den pågældende rom typisk kan købes gennem vin- og spiritusforhandlere over det meste af landet.

 

 

Japan

 

Nine Leaves Rum Clear. 50 %. Sprit & Co. 599 kr.

Blomstrede toner i duften. Tør med blomster, krydderier og hindbær i smagen. Delikat. 88

 

 

Nine Leaves Rum French. 48 %. Sprit & Co. 599 kr.

Vanilje i næsen. Intens i smagen med en høj alkohol, peber, orange og vaniljetoner. Lang krydret eftersmag. 88

 

 

Nine Leaves Rum American. 50 %. Sprit & Co. 599 kr.

En meget parfumeret næse af sødlig kandiseret æble. I munden kommer der en god alkoholstyrke frem, som balancerer med den søde smag. 89

 

England

Old Salt Rum. 42 %. Sprit & Co. 350 kr.

Appelsinnoter i duften. En elegant smagsfuld rom med bagte æbler, kanel, vanilje og krydderier i smagen. Sødlig afslutning. 87

 

 

Spiced English Rum. 42 %. Sprit & Co. 350 kr.

Sødmefuld duft som leder tankerne på vaniljesukker. Masser af bær og næsten cola-agtig smag. 86

 

USA

 

Richland Rum. 40 %. Sprit & Co. 650 kr.

Parfumeret i duften. En del alkohol fornemmes. Tropisk frugt, banan og spicy krydderier i smagen. Lang krydret og varm eftersmag. 90

 

 

Thomas Tew. 40 %. Sprit & Co. 450 kr.

Fin duft af vanilje og karamel. Smagen er god. Lidt mere klassisk rom som man ser på Cuba – en tør og krydret rom. 88

 

 

Mauritius

Gold of Mauritius. 40 %. Lago. 450 kr.

Duften er en kende støvet og meget parfumeret. Smagen er yderst dominerende af en kunstig hindbær. En uægte og utiltalende oplevelse. 83

 

Fiji

 

Holey Dollar Rum Premium. 40 %. Vinoble. 295 kr.

Intense orange noter i duften. Velbalanceret men ikke så intens i smagen. Nelliker, kanel, orangetoner i smagen. Pæn lang krydret eftersmag. 89

 

 

Holey Dollar Rum Cask Strenght. 75,9 %. Vinoble. 495 kr.

Intense julekrydderier i duften. Ekstrem voldsom alkohol møder en. Brændende med krydrede toner bag. Tyk og intens konsistens.  Starter forrygende men i smagen kammer det over. 85

 

 

Holey Dollar Rum Overproof. 57,2 %. Vinoble. 395 kr.

Tunge, grønne pot still noter i næsen som virker indbydende og samtidig elegante. Masser af styrke på smagen, hvor alkoholen er tæt på at tippe læsset. 90

 

 

Samaroli Fiji 2001. 45 %. Rombo. 799 kr.

Kraftig tyggegummi i næsen a la syrlig grønt æble. En meget speciel romduft. I munden føles smagen ikke så parfumeret som i duften. Klart en tør rom, specielt på eftersmagen. En rom der byder på frisk græs og friske, grønne æbler.  90

 

Østrig

Stroh Rom 80 %. Interbrands. 179 kr.

Frugtige toner i duften. Brændte toner og den typiske stroh-rom karakter som er så velkendt fra skiferien. Den høje alkohol er velintegreret i varme krydderier. 82

 

Danmark

 

Skotlander Cask. 40 %. Sprit & Co. 499 kr.

Vanilje og tropisk frugt i næsen. En tør og let rom med nøddepræg, blommer og lette krydderier. Lidt vandig med en let krydret eftertone. 87

 

 

Skotlander Rhum II. 50 %. Sprit & Co. 1499 kr.

Lidt spids alkohol i næsen – her er tale om en ung rom. Lakrids, salt og modne bær. Der er potentiale. I munden kommer der masser af alkohol, som klart dominerer. Alkoholen er fint komponeret og efterlader en længere, tør eftersmag af lakrids. 88

 

Artiklen er lavet i samarbejde med Whisky & Rom magasinet - læs mere her

Kom til Franske vindage 26+27 februar i Pressen i København

Kom til italiensk vinfestival 1+2 april i København

 

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen