Persondata politik

Det klassiske Bordeaux

Velkommen til vinbranchens centrum

  • (Polfoto)
(Polfoto)
1 af 1
Nyhedsbrev
Få gode tips og historier fra vores eksperter om vinens verden hver fredag.
 

Bordeaux er en af verdens største vinregioner med over 110.000 hektar vinmarker og over 10.000 vinbønder. Produktionen er årligt ca. 600 millioner liter vin hvilket svarer til lige så meget vin, som der laves i hele Chile.

Bordeaux by har gennem mange hundrede år været vinbranchens centrum. Når høsten er i land og den første vin er på fadene flokkes alverdens vinskribenter og indkøbere til Bordeaux for at vurdere årgangen. Og netop årgangene har kæmpe betydning for området. Da der er så stor forskel på kvaliteten fra årgang til årgang er dette derfor vitalt for priserne.

Før i tiden var konkurrencen primært fra især Italien og lidt fra Californien, Spanien og Australien. Men med det fokus som især Chile og Argentina har fået med de gængse Bordeaux druer som Cabernet Sauvignon og Merlot er man nu i stand til i disse lande grundet især klima at skabe mere ensartede vine på tværs af årgange og vel og mærke til priser som er svære at konkurrere med for Bordeaux.

Og priserne er høje i Bordeaux. I de senere år er priserne på de bedste Bordeaux-vine steget markant til priser som er uden for de flestes rækkevidde, ikke mindst på grund af øget efterspørgsel fra lande som Kina og Rusland. Men man skal huske på, at de vildeste prisstigninger kun gælder de allermest kendte vine. Der laves stadigvæk mange gode vine til fornuftige priser i Bordeaux, især når man kigger på Bordeaux Supérieur og Cru Bourgeois-kategorierne.

Der skelnes ofte mellem højre og venstre bred når man snakker Bordeaux. Venstrebredden omfatter Médoc og Graves, hvor rødvinene typisk indeholder mere Cabernet Sauvignon end Merlot, og derfor bliver mere maskuline i stilen. Højrebredden inkluderer Saint-Émilion, Pomerol samt en række mindre områder og her er rødvinene Merlot-dominerede og dermed ofte blødere og mere feminine.

Det er stadig en jungle at finde rundt i Bordeaux vinene herhjemme. En høj pris er ikke garanti for en god vin og desværre er der stadig alt for mange kedelige og sure vine.

Klik her for at se her alle anmeldte vine fra Bordeaux.

Guide

Klima og årgangene

Klimaet er tempereret og generelt meget fugtigt. Regn fra Atlanterhavet og fordampning fra Gironde floden skaber tåge, der kan få de modne druer til at rådne. Men er der den rette kombination af sol og nedbør på de rette tidspunkter skabes nogle af verdens bedste vine men desværre sker det ikke ofte og de fleste årgange ender derfor med at blive middelmådige. Og netop det er et stort problem for Bordeaux. De bedste årgange som er til at få fat i pt. er 2005 og 2009.

Klassificering

Bordeaux fik i 1855 sin berømte klassificering hvor man inddelte slottene i 5 cru’er. Denne klassificering gælder stadig og det er de bedste og dyreste vine som er i dette system. St. Emilion har en tilsvarende klassificering som dog er ændres løbende.

Det er derfor også disse vine som vinsamlere i hele verden går efter. De fleste vine ligger dog udenfor denne klassificering og man finder derfor mange gode vine især klassificeret som Bordeaux Supérieur og Cru Bourgeois. Men desværre er heller ikke dette en garanti.

Druerne

Rødvinene laves på Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Malbec og Petit Verdot

Der laves også hvidvine. Typisk på Sémillon, Sauvignon Blanc eller Muscadelle. Hvidvinen er ofte frisk, tørre og sikke så kraftige med en anelse fadlagring.

De mest kendte områder

Haut Medoc

I Haut-Médoc ligger de mest berømte slotte ligger i Haut-Médoc. Det er her, vi bl.a. finder de fire appellationer; Margaux, Saint-Estèphe, Pauillac og Saint-Julien hvor nogen af verdens dyreste vine produceres. I gode årgange kan man gøre nogle gode køb her.

Saint-Émilion/Pomerol

Selve byen Saint-Émilion er bestemt et besøg værd og emmer af hygge og vin. En af Saint-Émilion-vinenes store fordele er deres relativt tidlige modning. Mange af selv de allerstørste Saint-Émilion-vine kan være en kæmpe nydelse efter få års modning, mens Médoc-vine med samme alder er ganske utilnærmelige. Pomerol vinene er kraftigere og mere tannin rige og kendt for at være blandt de bedste Merlot vine i verdenen.

Sauterme

Sauternes er de bordeaux søde vine og blandt de fineste i verden. Den ædle råddenskab, botrytis cinerea omdanner druerne til nærmest rådne små udtørrede rosiner. Men når man presser de få dråber vin der kommer ud er det en himmelsk drik. Der er fem kommuner, som må fremstille Sauternes: Sauternes, Barsac, Preignac, Bommes og Fargues.

Udover disse bør man læge mære til især Pessac-Léognan som ligger ved Graves og laver både gode røde men især fremragende hvidvine. Fronsac ved St.Emilion har især en række spændende gode vine til prisen. Mens man i Entre-Deux-Mers finder de bedre hvidvine.



Maden:

Bordeaux vinene er normalt ikke så kraftige især ikke når de er modne, så generelt skal man passe på med ikke at servere alt for krydret mad. Kalvekød står især godt til Merlot vinene mens Cabernet Sauvignon vinene vil passe godt til oksekød.

I Frankrig er det normalt at servere Sauternes til foie gras, også selv om det er en forret. Herhjemme bruger vi oftest Sauternes som ledsager til ost, dessert eller som en dessert i sig selv.



Fakta

Beplantet vinareal: 110.000 ha

Total produktion: 600 mio. l vin

Total produktion: 600 mio. l vin

Eksport til Danmark: ca. 3.155.200 l (2009)

Position i Danmark (markedsandel):2 (11,1%)*

Fordeling rødvin og rosévin/ hvidvin: 93,3 % / 6,7 %

*Hele Frankrigs eksport til Danmark.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik