Persondata politik

Støvlevinene fra syd

Vinskolen tager til Italien

  • På Sicilien produceres den spændende hedvin Marsala. (Polfoto)
På Sicilien produceres den spændende hedvin Marsala. (Polfoto)
1 af 1
Nyhedsbrev
Få gode tips og historier fra vores eksperter om vinens verden hver fredag.
 

Italien er nok det det land i verden, som producerer det bredeste spektrum af vine. Fra de elegante vine i Piemonte over de mere frugtige vine i Toscana til de nærmest sorte vine i syd. Der produceres vine fra mere end 380 områder på mere end 100 forskellige druer i meget forskellig kvalitet. Så det er ikke underligt, at de fleste har svært ved at finde rundt i den italienske vinjungle. Og af samme grund har vi valgt at dele Italien op og fokusere på forskellige regioner. Denne gang det sydligste af Italien.

Der findes mere end 80 DOC distrikter i det sydlige Italien. De fleste rimelig ukendte for de danskerne og med vine som sjældent ses på disse breddegrader. Men der er også en række mere kendte distrikter med , Campanien og Apulien som de mest kendte.

Apulien
Puglien har gennem historien været en af de fattigste regioner i Italien men har formået især op gennem 1990’erne at få gang i økonomien især grundet vinproduktionen. Vinene er primært dagligvine, bl.a. baseret på Primitivo-druen, som er i familie med amerikanernes Zinfandel men som med deres krydrede udtryk og ofte fornuftig pris har slået igennem. Regionens to mest kendte appellationer er den lette Copertino, den lidt tungere Salice-Salentino samt Mandurien. De største og mest kendte Primitivo-vine kommer netop herfra. Vinene er karakteristiske grundet en høj alkohol og stor restsødme. Mange vinene er tæt på de 16 % kan har ofte potentiale til op til flere årtiers henlæggelse.

Campanien
Campanien laver Syditaliens nok bedste vine dels på lokale druer som Aglianico og Piedirosso men også en række af de internationale druesorter. Campania tæller tre DOCG-appellationer: Taurasi, Fiano di Avellino og Greco di Tufo og 16 DO disktrikter og med dyrkning af mere end 40 druer er alsidigheden stor og kvaliteten er stigende. Det er dog især de 9 IGT regioner som i dag står bag de mest spændende vine.

Siclien
Siciliens vinindustri er nærmest delt op på dem som producerer massevis af hverdagsvin i den billigere ende og så de producenter som siden slutningen af 1990erne har produceret en række topvine. Mange af disse vine er lavet på Nero D’avola som giver de mest komplekse og spændende vine.

Endvidere produceres der på Sicilien den spændende hedvin Marsala. Marsala laves ved, at en basisvin tilsættes cotto (indkogt druemost) og sifone (likør) og dermed opnår en alkoholstyrke på 17-18 %. Vinen gennemgår herpå fadlagring, som alt efter den ønskede type, skal have en bestemt varighed.

Basilicata
Beliggende helt i syd men et område hvor man ikke finder meget vin på vores breddegrader. Hoveddruen er Aglianico som minder lidt om Nebbiolo i stilen. Vinområderner primært omkring vulkanen Monte Vulture hvilket giver en lidt speciel smag i vinene.

Calabrien
Calabrien har længe været spået en stor vinfremtid men det er ligesom blevet ved ordene. Der findes få gode vine især på Gaglioppo druen men der findes desværre mest interessant vin fra dette område som ellers har jordforhold og klima til store vine.

Klik her for at se her alle anmeldte vine fra Italien.

Fakta

Beplantet vinareal: 348.708 ha

Total produktion: 16,9 mio. hl. vin

Eksport til Danmark: ca. 1 mio. l (2009)

Position i Danmark (markedsandel):3 (14,9 %)*

Fordeling rødvin/ hvidvin: 75% / 25 %

*Hele Italiens eksport til Danmark.

Klima & årgangene:

Middelhavsklimaet dominerer i det sydlige Italien. Det betyder normalt forholdsvis milde vintre og tørre varme somre. Der er derfor ikke så stor variation på årgangene som i det nordlige Italien. Men kølige vinde, meget regn og frost i foråret kan spille et puds og der kan derfor være enkelte årgange man skal undgå.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik