Australien : Victoria – Australiens bourgogne

Vi vil derfor igennem en række artikler kigge lidt nærmere på den store kompleksitet som Australien i dag har vinmæssigt og som kun de færreste kender. Vi er efter besøg i New South Wales bevæget os sydpå til Victoria.

Victoria er området omkring Melbourne på Australiens sydlige østkyst. Området blev historisk ramt af vin pesten og næsten alle stokke måtte rives op. Både kulturen og stokkene er derfor ikke så gamle her som i andre dele af Australien.

Vi starter i Yarra Valley som nok laver de mest spændende vine. Da klimaet er forholdsvist køligt er det især Pinot Noir og Chardonnay som er i en køligere stil og bestemt værdige konkurrenter til de bedste Chablis og Bourgogne vine. Området er også ved at udvikle sig til et af de mest spændende vin turist områder med vinruter og kroer.

Morningday Peninsula ligger kun en kort køretur syd for Melbourne og er et yndet udflugtsmål. Der produceres flere og flere gode vine især på Chardonnay og Pinot Noir hvor det kølige klima gør det godt for vinene.

Rutherglen ligger ligger i den nordøstlige ende af Victoria, tæt på bredden af Murray River De første vinstokke kom til området med den store guldgraverbølge i 1850’erne, og efter både opture og nedture er Rutherglen-området i dag uden tvivl det bedste hedvinsproducerende område i hele Australien.

Det er primært familie vingårde hvor opskrifterne på de ædle dråber gået i arv fra generation til generation. En frivillig klassifikation af Rutherglen Muscat og Tokay vine er i disse år ved at blive indført. Når medlemmerne af gruppen har smagt de pågældende vine, bliver de hver især klassificeret som hhv. “Rutherglen”, “Classic”, “Grand” eller “Rare”.

Spændende og gode vine fra Victoria:

Deakin Estate Brut, Victoria. Set hos wine.dk til 85 kr. 4 stjerner.

En frugtig og udmærket vin. Let fersken, flint og en god smag.



By Farr Sangreel Pinot Noir 2007, Geelong. Ímportør ukendt. 6 stjerner.

Mørk og ufiltreret. Fantasisk duft af især hindbær. God balance lang eftersmag. fLot struktur og virker som en bourgogne i stilen.



Yering Station Yarrabank 2005, Yarra Valley. Set hos Laudrup vin for 299 kr. 5 stjerner.

En flot balanceret vin med masser af melon i duft og smag. Lavet på Chardonnay og Pinot Noir. En rigtig flot vin.



Yabba Lake Block 2 Pinot Noir 2008. Morningday Peninsula. Ukendt importør. 5 stjerner.

Lys, duft af vilde bær, masser af hindbær I smagen og vil yderligere udfolde sig. Flot vin.



Bass Philip Premion Pinot Noir 2002, Gippsland. Ukendt importør 5 stjerner.

Næsten helt sort, mørke bær, animalsk og en meget atypisk Pinot Noir. Men meget spændende vin. Fem meget store stjerner.



Gembrook Hill Chardonnay 2007. Yarra Valley. Set hos Laudrup vin. Pris ukendt. 6 stjerner.

En klar typisk Chardonnay men med en yderst elegant balance. Abrikos, anelse tropiske frugter og en meget balanceret vin især mellem frugt og fad. Seks flotte stjerner.



De Bortoli Est Chardonnay 2008, Yarra Valley. Set hos Fionia Vin. Pris ukendt. 5 stjerner.

En klar frugtig vin med en flot struktur, velbalanceret syre.



Yering Station Chardonnay 2007, Yarra Valley. Set hos Laudrup vin for 199 kr. 5 stjerner.

Masser af eksotisk frugt, velbalanceret med god balance mellem fad og frugt. Lang eftersmag og en klasse Chardonnay.



Klik her for at se anmeldelser af vine fra Australien.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet