9000 falske top champagner fundet i Italien

Italiensk politi har konfiskeret 9000 flasker Moët & Chandon champagne i Padova

De mange flasker har en værdi på godt 2.5 mio. kr. og blev fundet under et ransagning af en virksomhed i Padova. Her fandt man en falsk Moët & Chandon champagne uden serienummer samt 40.000 Moët & Chandon labels.

Indholdet formodes at være billig prosecco som kan indkøbes for omkring 10 kr. pr. flaske. Og med en udsalgspris på omkring 300 kr. er der en stor fortjeneste for svindlerne. Politiet kan ikke udelukke, at der er foretaget svindel med andre mærker. 8 personer er indtil videre tiltalt i sagen.

Man kommer ikke uden om Moët & Chandon når man taler om Champagne. Huset er den største producent i Champagne med ca. 30 mio. flasker pr. år. Det betyder, at hvert sjette sekund springer proppen af en flaske Moët. Huset blev startet i 1700-tallet af Jean-Remy Moët i skarp konkurrence med Clicquot-enken om det russiske marked for champagne i begyndelsen af 1800-tallet. Jean-Remy Moët var i øvrigt også en god ven af Napoleon.

Huset som har en ikke ubetydelig del af Aveneue de Champagne i Epernay har 24 km gange under byen med champagner. Hvormange flasker der ligger er en hemmelighed, men er vel ikke helt forkert at gætte på små 50 mio. flasker.

Kom til Franske vindage 26+27 februar i Pressen i København

Kom til italiensk vinfestival 1+2 april i København

 

Læs også

Seneste i vintest
Seneste Nyt
Mest læste
Seneste i vin
Mest læste i vin
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen