Skal du på bilferie til Frankrig i sommer og kommer du i nærheden af Toulouse
er der nu mulighed for at besøge historiske vinstokke, der er blevet ophøjet
til bevaringsværdig fransk kulturarv. Det er første gang, at en navngivet
vingård har opnået den ære.
Det drejer sig om vinstokke i byen Gers i AOC Saint-Mont vest for Toulouse.
Stokkene er plantet i perioden 1800 – 1830 og dækker et område på 2.000 kvadratmeter.
Læs også:Se også: Smag unikke vine fra Vega Sicilia
Der er tale om vinstokke der er plantet før den gule vinlus hærgede Europa, og vinstokkene gik fri af den ødelæggende vinlus’ hærgen.
Vinstokkene ejes af den 85-årige René Pédebernade. Det er dog sønnen Jean-Pascal, der driver vingården i dag, men René er stadig med i arbejdet omkring de nu historiske vinstokke, som angiveligt overlevede vinlusen på grund af den meget sandholdige jordbund.
Der er 20 forskellige røde og hvide druesorter på vingården inklusive Tannat, Fer Servadou, Muscadelle og syv hidtil uklassificerede sorter, som er blevet døbt Pédebernade 1 til 7 for at ære deres ejer.
Læs også: Se også: Bourgogne vil udødeliggøres
Druerne bliver solgt til et lokalt kooperativ ved navn Producteurs Plaimont, der drives af André Dubosc, der i årtier har støttet de oprindelige, ofte glemte druesorter og som betaler ekstra høje ydelser til de vinbønder, der leverer dem.
Kooperativet overvejer nu, om man skal lave en særlig cuvée af druerne fra René Pédebernade for at fejre den nyvundne status.
