Den danske trio Thor Mårup, Asbjørn May og Peter Buch Hansen fik en ærefuld
tredjeplads ved den nyligt afviklede finalerunde ved 'Left Bank Bordeaux
Cup' - det uofficielle VM i Vin for studerende.
Læs også: Se også: Danske studerende i prestigefyldt finale
Der er både en teoretisk del og en praktisk del i konkurrencen, hvor man dyster om viden om og evnen til at smage på vine fra Gironde-flodens venstre bred.
Inden finalerunden blev blandt andre den 200 år gamle vinklub fra Cambridge University elimineret.
Til sammenligning blev CBS Wine, vinklubben på Copenhagens Business School, som de tre danske deltagere rerpæsenterede, først stiftet i 2010.
Læs også: Se også: Smag unikke vine fra Vega Sicilia
Finalerunden blev afviklet på Chateau Lafite Rothschild.
Om det var hjemmebanefordelen der gjorde, at det endte med fransk sejr skal være usagt, men den franske by Lille havde hele to uddannelsesinstitutioner med i finalerunden, og det blev til sejr til EDHEC Lille og en fjerdeplads til Lille Centrale.
På andenpladsen lige foran trioen fra CBS kom Chicago Business School.
Efter at Frankrig sidste år oplevede noget af en nedtur med syvendepladsen og ottendepladsen, fik de revanche i år.
Læs også: Se også: Danmarks bedste grillvine
Blandt præmierne til vinderne var Lafite Rotschild 2001 på dobbelt-magnum-flasker.
