En tør spansk vinter har givet de spanske vinbønder nok at se til i år, hvor
det ventes, at høstudbyttet bliver markant lavere end i 2011.
Til gengæld kan de glæde sig over nye flotte eksport-tal for første halvår af 2012. Kun tre ud af Spaniens 17 vin-regioner, kan ikke fremvise en pæn fremgang i antal solgte flasker til udlandet.
Læs også: Se også: Lavt høstudbytte i Spanien betyder højere vin-priser
Specielt i Extremadura er der grund til at hæve armene. Regionens eksport steg med 48,1 procent og værdien af eksporten steg med hele 69,9 procent i forhold til 2011.
Læs også: Se også: Dansk vin præsenteres i London
I Madrid er eksporten øget med 36,9 procent og i Aragón, 17,9 procent.
Rioja er en af de få regioner der ikke kunne fremvise en fremgang i omfanget af eksporten, der faldt med 2,5 procent.
Til gengæld er værdien af den solgte Rioja-vin til udlandet steget med 4,9 procent, hvilket indikerer, at der blev solgt flere af regionens topvine og mindre af den billige 'Vino de Mesa'.
