Persondata politik

Prins Charles fik serveret legendarisk vin

Prinsen af Wales kunne sammen med Camilla nyde et glas 'Penfolds 1962 Bin 60A Coonawarra Cabernet Kalimna Shiraz' under besøg i Australien

  • Prins Charles og Camilla smager på den legendariske vin under besøget hos Penfolds. (Foto: AP/Mark Graham).
Prins Charles og Camilla smager på den legendariske vin under besøget hos Penfolds. (Foto: AP/Mark Graham).
1 af 1
Nyhedsbrev
Få gode tips og historier fra vores eksperter om vinens verden hver fredag.
 

De kongelige lever et priviligeret liv og mon ikke mange vin-enthusiaster misunder det glas som prins Charles og Camilla Parker Bowles fik serveret under parrets seks dage lange tur til Australien.

Her besøgte Charles og Camilla 'Penfolds Magill winery', hvor parret fik serveret en af de helt store vinlegender.

Penfolds vinmager, Peter Gago, bød nemlig på et glas af 'Penfolds 1962 Bin 60A Coonawarra Cabernet Kalimna Shiraz'. En yderst sjælden vin, der gang på gang er blevet hyldet af klodens vinskribenter.

Læs også:

Se også: Vinavlere i Californien jubler over høsten

Der blev kun produceret 5100 flasker af vinen, der blev lavet som et eksperiment af Penfolds daværende vinmager, Max Schubert. Vinen er en blanding af den ultra kølige Cabernet Sauvignon fra Penfolds’ 'Sharam’s Block' og 'Block 20' i Coonawarra og den varme og frugtige 'Kalimna vineyard Shiraz' fra Barossa

'Penfolds 1962 Bin 60A Coonawarra Cabernet Kalimna Shiraz' har siden vundet 19 priser og er fast inventar når lister over verdens bedste vine gøres op. Således optrådte vinen i 2004 i Decanters liste over historien ti bedste vine. I 2008 vurderede den australske vinskribent, James Halliday, at 'Penfolds 1962 Bin 60A' formentlig er den bedste vin der nogensinde er produceret i Australien.

Læs også:

Se også: Fandt 10.000 falske flasker vin

Prins Charles og Camilla har ikke selv kommenteret smagningen, men ifølge Peter Gago var de royale ganer 'absolut begejstrede' for skænken.

Ifølge Decanter.com kan en flaske 'Penfolds 1962 Bin 60A Coonawarra Cabernet Kalimna Shiraz' i dag erhverves for omkring 40.000 kroner.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik