Engelske vine promoveres til OL

Også de engelske vine får massiv markedsføring under OL

1 af 1
Nyhedsbrev
Få gode tips og historier fra vores eksperter om vinens verden hver fredag.
 

Ikke kun London bliver markedsført i forbindelse med de olympiske lege, men i høj grad også engelsk vin. Det er især de mousserende vine fra det sydlige england som er i vælten og bruges ved diverse officielle lejligheder omkring OL. Bland andet til receptionen på Buckingham Palace inviteret af Dronning Elizabeth, var det Gusbourne’s Blanc de Blancs 2007 som var i glasset.

De mest spændende produkter fra England indtil nu er en række mousserende vine fremstillet efter Méthode Traditionelle af de klassiske Champagnedruer Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Engelske bobler har kørt en massiv markedsføring det seneste år og har blandt andet i flere konkurrencer klaret sig flot i forhold til Champagne fra Frankrig. I Danmark er det stadig ikke meget vi ser til de britiske bobler. En enkelt flaske har været med i vores test. Iøvrigt en Ridgeview Bloomsbury som klarede sig flot.

I England og Wales produceres nu i gennemsnit over 2 millioner flasker vin om året fra mere end 300 vinmarker. Vinmarkerne er koncentreret i de varmeste sydlige grevskaber Kent og Sussex. Indflydelsen fra havet og Golfstrømmen er naturligvis med til at mildne klimaet, men det er stadig forbundet med usikkerhed, at få druerne til at modnes så langt mod nord. Druerne kan hænge på vinplanterne helt ind i november måned.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik