Persondata politik

Det sejler for engelsk vin

Høsten ved at regne væk

  • Regnen har fået nogle engelske vinbønder til at frygte for 2012-høsten. (Foto: Colourbox)
Regnen har fået nogle engelske vinbønder til at frygte for 2012-høsten. (Foto: Colourbox)
1 af 1
Nyhedsbrev
Få gode tips og historier fra vores eksperter om vinens verden hver fredag.
 

- Det ser skidt ud for den kommende engelske vin-høst, lyder det mere eller mindre samstemmende fra størstedelen af producenterne.

Årsagen er, at England har haft den vådeste forsommer i mands minde.

Læs også:

Se også: Kæmpe vingård planter de første stiklinger

I juni er der faldet mere end 150 milimeter regn - det er mere end dobbelt så meget som den gennemsnitlige nedbørsmængde i juni.

Og ud over regnen, fastslår de britiske meteorologer, at det ydermere har været en af de koldeste juni-perioder i 100 år. Og med kun 119,2 solskinstimer fra april til juni har druerne ikke haft meget at lune sig ved.

Vinmagerne er ifølge decanter.com slet og ret begyndt at spekulere på, om der overhovedet bliver nogle druer at høste i 2012.

Læs også:

Se også: Champagne-vinmarker ødelagt af hagl

Enkelte vinmagere forsøger at anslå en optimistisk tone.

- Vi kom rimeligt igennem vinteren, og planterne er netop begyndt at sætte blomst - den næste korte periode bliver afgørende, siger marketingchef hos Ridgeview i Sussex, Mardi Roberts.

Bob Lindo fra Camel Valley i Cornwall er mindre optimistisk:

- Jeg har ikke lyst til at være sortseer, men det ser ikke godt ud. Solen behøver ikke at banke ned fra en skyfri himmel, men vi har brug for en god temperatur og et stop for regnen. Hvis det bliver ved på denne måde, risikerer vi at tabe en stor del af høsten, siger Lindo.

Han sammenligner 2012 med det katastrofale 1993, hvor han galgenhumoristisk sagde til sine folk i vinmarken, 'fem pund til den der finder mig en drue'.

Læs også:

Se også: Hagl-katastrofe for Chateau Montus

De engelske vinproducenter fremstillede sidste år lige over tre millioner flasker vin, og de to mest plantede druer er Chardonnay og Pinot Noir, der tegner sig for næsten 40 procent af produktionen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik