Vinnyheder

Motörhead får deres egen øl

Svenskerne har eneret på ny heavy metal-øl

  • Nu har Motörhead både deres egen øl, vodka og rødvin - skål!
Nu har Motörhead både deres egen øl, vodka og rødvin - skål!
1 af 1
Nyhedsbrev
Få gode tips og historier fra vores eksperter om vinens verden hver fredag.
 

Det legendariske britiske heavy metal-band Motörhead lægger nu navn til en øl.

Dermed forøges den portefølje af alkoholiske drikke, som bandet lægger navn til.

Læs også:

Se også: Spinkel tysk sejr på sødmen

Den nye 'Motörhead-øl' hedder 'Bastards Lager' og er opkaldt efter bandets album, 'Bastards' fra 1993

Øllen kommer i selskab med 'Motörhead Vodka' og den nyligt lancerede 'Motörhead Shiraz'.

'Bastards Lager' bliver brygget af det svenske bryggeri Krönleins Bryggeri og sælges foreløbig kun på Systembolaget i Sverige for 19,90 svenske kroner per flaske med 33 cl.

Bag lanceringen står det svenske firma 'Brands for Fans', der har specialiseret sig i at udvikle alkohol-brands, som kendisser står bag.

Motörheads svenske trommeslager Mikkey Dee har været meget engageret i valget af øllen.

- Vi tror, at der er mange bands, som har lyst til at få deres helt eget alkohol-brand, siger medstifter af 'Brands for Fans', Sara Wilholm.

Læs også:

Se også: Kneben spansk sejr over portugal

Firmaet lancerede også Slayers 'Reign in Blood', en californisk Cabernet Sauvignon.

Andre heavy metal-inspirerede vine inkluderer AC/DC’s 'Hell’s Bells Sauvignon Blanc', 'Highway to Hell Cabernet Sauvignon', 'Back in Black Shiraz' og 'You Shook Me All Night Long Moscato'.

Iron Maiden – hvis trommeslager Nicko McBrain er en seriøs samler af fin Bordeaux-vin, har inspireret til lanceringen af 'Eddie's Evil Brew Merlot'.

Der findes også en Whitesnake Zin, og senest har Eurythmics-stjernen Dave Stewart indledt et samarbejde med den australske producent af potente Shiraz-vine, Mollydooker, som Stewart kontaktede efter at have smagt deres næststørste vin i porteføljen 'Carnival of love'.

Læs også:

Se også: Overvejer forbud mod papvin

Motörhead blev dannet i London i 1975, men kun bassisten og sangeren Ian 'Lemmy' Kilmister er tilbage fra den gang.

Bandets hits inkluderer 'Ace of Spades', 'Eat the Rich' og 'Killed by Death', og bandet har solgt omkring 30 millioner albums.

Der er solgt cirka 250.000 flasker af Motörheads Shiraz, hvilket svarer til seks gange platin inden for musikverdenen i 2012.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik