Vinnyheder

Fra overflod til smalhals

Små lagre af vin fra New Zealand vin efter lille 2012-høst

  • Der er ikke så meget af den new zealandske vin som sidste år, men den mængde der er, er angiveligt god. (Arkivfoto: Colourbox)
Der er ikke så meget af den new zealandske vin som sidste år, men den mængde der er, er angiveligt god. (Arkivfoto: Colourbox)

New Zealands vinproducenter kommer til at køre deres lagre i bund, efter at 2012-høstens udbytte viste et fald på næsten 20 procent i forhold til året før.

Pinot Noir-udbyttet faldt med hele 25 procent, mens Sauvignon Blanc oplevede en nedgang på 18 procent.

Læs også:

Se også: Danske studerende i prestigefyldt finale

Med en stigende efterspørgsel efter vin fra New Zealand på verdensmarkedet kan det risikere at bringe producenterne i situation, hvor de ikke kan efterkomme markedets ønsker.

- 2012-årgangen minder om 2010, men givet, at vi har oplevet en stigning i salget, kan det medføre, at vi får svært ved at efterkomme efterspørgslen, siger Phil Grogan, der er administrerende direktør for de newzealandske vinproducenters organisation.

I 2011 var der en overproduktion af blandt andet new zealandsk Sauvignon Blanc.

- Hvis jeg skal vælge mellem den mindre årgang 2012 og den volumenmæssigt større årgang 2011, vælger jeg årgang 2012. I 2011 måtte vi sætte prisen ret langt ned for at få solgt de store mængder Sauvignon Blanc. For 2012-årgangens vedkommende kan vi fokusere på et profitabelt salg, der afspejler vinens værdi. Og vi siger farvel til discount-priser på new zealandsk Sauvignon Blanc, siger David Cox, der er direktør for den organisation, der markedsfører de new zealandske producenters vin i Europa.

Læs også:

Se også: Champagne-vinmarker ødelagt af hagl

Kvaliteten af 2012-årgangen vurderes at være god.

New Zealand oplevede et koldt forår og en tidlig sommer, men varme dage og tørre nætter i april, gjorde at man kom ordentligt i mål.

- Der er produceret meget flotte vine rent kvalitetsmæssigt, siger David Cox.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk