Persondata politik
Vinnyheder

Barbaresco-mesteren Gaja

En historie om vinmarker, om arbejdet i kælderen, om markedsføring, om at have succes og kunne forblive små

  • For Angelo Gaja er en stor Barbaresco ikke et spørgsmål om point, det er langt større og mere komplekst. Det er en sindsstemning, affødt af vinen.
For Angelo Gaja er en stor Barbaresco ikke et spørgsmål om point, det er langt større og mere komplekst. Det er en sindsstemning, affødt af vinen.
1 af 1
Nyhedsbrev
Få gode tips og historier fra vores eksperter om vinens verden hver fredag.
 

Angelo Gaja udtaler sig nødigt om sine vines karakter, taler helst ikke om sine vine, men gerne om historier, hjemmefra og fra den internationale scene, som han i årtier har været en del af.

For Angelo Gaja er en stor Barbaresco ikke et spørgsmål om point, det er langt større og mere komplekst. Det er en sindsstemning, affødt af vinen.

Vi mødes første gang til en stor prestigesmagning på det historiske Kloster Eberbach i Rheingau, to måneder før han afholder sit meget utraditionelle foredrag på Det KongeligeTeater i København.

Ved 'afsked og på gensyn' på klosteret giver jeg ham humoristisk to 200 kroner sedler, hvis alt skulle gå galt i Danmark.

De ligger og 'gnaver i hans lomme og sjæl' - det er lettere at være generøs end at kunne tage imod.

Dette særinterview på restaurant Sommelier indledes med 'regnskabets time', først efter at have betalt sin gæld, kan han begynde sin historie.

Vinbladet:- Fortæl om din far Giovanni Gaja og hvad han bragte videre til dig?

Angelo Gaja: Min far lærte håndværket fra sin far og endnu mere fra sin mor. Det er vigtigt med disse rødder, vi er en familieforretning og vi har ikke andre job. Jeg har været beskæftiget med familieforretningen i 50 år og netop dét at vi er en familie og ikke et børsnoteret selskab har givet os en helt anden frihed. Jeg er 'artisan' (bonde) og det er for mig selve sjælen i at kunne lave ikke blot en god vin, men også en vin med personlighed, med karakter. Uden frihed kan en kunstner ikke producere epoke skabende kunstværker.

- Min far voksede op med tanken om at Barbaresco kunne frembringe en af verdens bedste vine. Han brugte sit liv på at nå det mål - at lave en fremragende, unik vin. Efter anden verdenskrig arbejdede han for en lavere ydelse, og det var ikke populært. 'Du begår en stor fejl', sagde vinbønderne til ham. Lav ydelse og deklassificering af dårlige årgange, der blev solgt som bulk-vin, var i de hårde tressere den direkte vej mod konkurs.Jeg selv er uddannet økonom, så det har været fantastisk at have min egen far som lærer. Han var en stor pædagog og lod mig somme tider, helt bevidst, lave fejl, så jeg kunne lære af egne fejl. Jeg solgte årgang 1972, 1980, 1981, 1984, 1987 som bulkvin. Den blev aldrig tappet på flaske af os, det lærte jeg fra min far. Han sagde samtidigt: 'Sig aldrig at en årgang er dårlig, sig, at vi lavede en fejl'. At vi ikke tappede en årgang på flaske skulle ikke gå ud over de andre vinbønder i området.

- Min far var den første i 1948, der gav penge til folk der arbejdede i vinmarken i stedet for druer, fordi arbejderne kun var interesseret i høj ydelse. Havde han ikke gjort det, havde han ikke kunnet producere vine med lav ydelse, og havde han ikke kunnet tage chancer og høste senere end alle andre, havde Gaja aldrig nået den position, som den han har i dag. Først i 1964 blev mezzadriaen opgivet – et system hvor arbejderen som løn fik halvdelen af høstudbyttet og herremanden den anden halvdel.

Jeg lærte af min far Giovanni Gaja aldrig at sige noget dårligt om de andre konkurrenter og også om, hvor vigtige restauranter er for os. 1961 var en stor årgang, og i 1960erne var Savino-restauranten i Milano meget kendt. Det lykkedes min far i 1966 at overbevise ejeren om årgangens kvalitet og han købte 180 kasser. Det var helt fantastisk, for dengang var det meget svært at sælge Barbarescovine.

At vinen blev serveret på Savino gav genlyd og snart kom vinen på alle de bedste restauranter i Italien. Så kom turen til Schweiz, Tyskland og Østrig, jeg kiggede altid efter de bedste restauranter.

Jeg husker en af Münchens toprestauranter, hvor der i kælderen lå bjerge af stor Bordeaux, men næsten ingen vine fra Italien. 'Giv mig et lille hjørne i kælderen, start blot med tre flasker af hver, sæt min vin på kortet og jeg forsyner dig med nye vine, hver gang du sælger', foreslog jeg hotelejeren. Ingen udgifter for ham og et smukt udstillingsvindue for os.

Senere kom USA til som et nyt stort marked, og vi er i dag præsenteret på 1200 toprestauranter i verden.

Vinbladet:- Her kommer du ind på to ting, mad og vin og vinen som et luksusprodukt, der hvor 'needs end'?

Angelo Gaja: Vi solgte altid vores Barbaresco til en højere pris end alle andre, vi lavede også en ny etiket med Gaja i toppen, skrevet med gult og så stort, at alle kunne genkende vinen. Vi er vokset op med vin og mad, derfor var det også naturligt at fokusere på restauranter. Her er Italien et fantastisk land, jeg bliver stadig overrasket over hvor mange egnsretter der findes, som jeg aldrig har smagt. Vine lavet af Nebbiolodruen er skabt til at blive drukket sammen med mad, derfor var satsningen på restauranter også helt naturlig. Vinen drukner i store smagninger sammen med mere opulente vine lavet på Merlot og Cabernet Sauvignon. Der er omkring 800 producenter i Langde-området, der ikke kun producerer fantastiske vine, men også de bedste nødder og trøfler i verden.

Vinbladet:- Fortæl mig om den stærke kvinde i familien, Clotilde Rey?

Angelo Gaja: Min bedstemor, Clotilde Rey, der var fransk, levede sit voksne liv i Barbaresco. Jeg selv voksede op i Alba for at kunne gå i skole. Hun blev født i de franske alper i 1880. Hun havde ingen vin-kultur i ballasten, da hun, uddannet som skolelærer, flyttede til Italien.

- Hun så det hele udefra, havde sans for kvalitet, skubbede konstant til min farfar, så han høstede bedre druer og lavede bedre vin. Min bedstemor døde i 1961, det var hende, der solgte og prissatte al vinen. Hun var meget stærk og bestemt, det var ikke let for andre i Barbaresco at komme tæt på hende. De kaldte hende altid Madama.

Vinbladet:- Hvordan var Barolo og Barbarescovinene i gamle dage?

Angelo Gaja: De var et udtryk for deres tid, vinene lagrede dengang i lang tid i store fade. Gæringsprocessen var altid meget svær, sommetider høstede vi i november hvor det var meget koldt. Kom druerne ind med en temperatur på 5 grader tog det en uge inden gæringen kom i gang, den kunne til gengæld også pludselig eksplodere. Vinen lå sammen med drueskindet i meget længere tid end i dag, helt frem til februar eller marts.

- Det gav en meget markeret tannin, ofte den snerpende, grønne type. De skulle derfor lagre længere, men ofte var vinene også oxiderede, møddingagtige. For at maskere fejlene lavede man vinene med en sødmefuld tone.

- Var der for meget restsukker, var der samtidig stor risiko for, at vinen endte som vineddike. Det var en del af tiden, og vi havde jo ikke vine som i dag at sammenligne med. Sommetider var vinen dog fantastisk. Årgang 1929, 1947, 1955, 1958, 1961 og 1971 er eksempler på store, gamle årgange.

- I år 2011 høstede vi i slutningen af september, det samme gjorde vi 1961, men mange høstede generelt alt for tidligt for at få pengene til den nstrengte husholdning, for at få udbetalt lønnen så tidligt som muligt. Det hang også sammen med blandingsafgrøden, korn, æbletræer etc. Mandskabet var i marken og så kunne man ligeså godt gøre høstarbejdet færdigt.

- I dag er vinmarkerne specialiserede monokulturer. Der er langt større respekt for naturen i dag, i 1960erne og 70erne blev der brugt mange kemikalier og kunstgødning i vinmarken.

- Mange vinbønder gør ting i dag som man aldrig gjorde før, blandt andet grøn høst og mere afbalanceret dyrkning med mindre udbytte. Nu laver mange af dyrkerne selv vin eller bliver betalt for god kvalitet.

- Gennemsnitskvaliteten er meget bedre og mere konstant i dag. Det er nødvendigt at 'manipulere', men ikke for meget. Nebbiolo tilhører Piemonte, og i Piemonte kan du ikke lave den perfekte vin, der skal stadig være små ukendte hjørner, kanter på vinen.

Vinbladet:- Vinproducent men også vinamatør – fortæl mig om vinamatøren Angelo Gaja?

Angelo Gaja: Min far lærte mig hvordan man skulle lave mad og indtage det sammen med den og den vin. Peber, salt, olivenolie, modne tomater og Barbaresco er noget jeg husker fra min barndom. Jeg smagte, eller i hvert fald huskede min første Barbarescovin som 6-årig og kunne ikke lide den. Som 14-årig begyndte jeg at drikke lidt vin sammen med mine forældre, jeg lærte at modne tomater i pasta går godt sammen med vin. Vin og mad, kylling, kaniner, oste, svampe - der kom mere og mere på, og jeg har siden haft vinen som en ledsager til frokost og middag. Jeg drikker et glas per måltid og drikker aldrig mellem måltiderne.

- Jeg har smagt mange forskellige vine på grund af vores importfirma. Italienske vine fylder mest, men jeg holder også meget af Bourgogne. Pinot Noir lavet i Bourgogne minder meget om Nebbiolo lavet i Barbaresco og som vinbønder har vi også meget tilfælles.

Vinbladet:- Robert Mondavi og Robert Parker, begge amerikanere og meget betydningsfulde, du har mødt dem begge?

Angelo Gaja: Robert Parker og points harmonerer ikke rigtigt med Nebbiolo og landet Italien. Vores egen italienske selvbevidsthed stemmer ikke ind i en doktrin ovenfra. I Italien er alle vinnydere 'Robert Parker'.

- Robert Mondavi var en personlig ven og han lærte mig meget. Han formåede både at lave elegante prestigevine og vine for folket. Jeg importerede i en lang årrække hans vine til Italien. I 1989 spurgte Robert Mondavi mig, om vi ikke skulle lave et joint-venture i Italien, som altid 50/50 procent til hver. Vi diskuterede 'long distance' og 6 måneder efter mødtes vi, jeg, alene og Robert Mondavi sammen med sin sekretær og to sagførere. Hvorfor skulle to sagførere med til et personligt møde?

- Jeg reflekterede og kom frem til, at et joint-venture, 50/50 procent er som et ægteskab. Samme regler og her er sex en stor del af et godt æg-teskab. Min konklusion, som jeg sagde til Robert Mondavi, var: 'Hvordan pokker kan en mus dyrke sex med en elefant og samtidig opnå nydelse?' (Robert Mondavi lavede i stedet et joint-venture med Frescobaldi-familien og gik senere konkurs, musen Gaja lever stadig, red.)

Vinbladet:- Vi har talt så meget om Barbaresco og Nebbiolo og alligevel er der plantet Cabernet Sauvignon i din baghave på vinmarken Darmagi?

Angelo Gaja: Som ung tog jeg til Frankrig for at lære mere om vinfremstilling. Jeg fik min grundudddannelse i Toulouse, tog senere til Bourgogne hvor jeg lærte om fadlagring.

- Det resulterede senere i en import af gamle, franske fade, der med jernbane blev sendt til Barbaresco. Men fadene var for gamle, de afgav mange urenheder til vinen, noget som kældermesteren på Romanée- Conti gjorde mig opmærksom på. Jeg arbejdede også på Mas de Daumas de Gassac i Languedoc, der dengang var i sin vorden til at blive en kultvin, lavet på 100% Cabernet Sauvignon. Denne drue lå konstant i mit baghoved, men jeg kunne ikke overbevise min far.

- Jeg sendte jordprøver af vores forskellige vinmarker til Bruno Prat på Cos d’Estournel for at finde det bedste sted til Cabernet Sauvignon og 15 dage efter kom svaret: Plot nummer 2, der ligger lige bag min fars hus. Hvordan pokker han kom frem til det, har jeg aldrig forstået, men da min far var borte i to måneder rev jeg alle de gamle vinstokke op og plantede Cabernet Sauvignon. 'Darmagi' – hvor skamfuldt, råbte min far, men sket var sket. Han tolererede men accepterede det aldrig, og jeg ville heller ikke have gjort det samme i dag.

Men det er historien om hvordan Darmagi blev født. Året efter, i 1979, plantede vi vores første Chardonnay.

Vinbladet:- Fremtiden?

Angelo Gaja: Jeg er meget optimistisk. Der vil altid være efterspørgsel for 'små producenter' for vinbønder, de gør hvad de vil. Sommetider laver de fejl og sommetider laver de fantastiske vine, men de laver altid vine med identitet. At producere en god vin med karakter er et hårdt arbejde, man skal vide alt om vinmarkerne, om arbejdet i kælderen og om markedsføringen.

- Kan man ikke de få de tre ting til at arbejde sammen, får man ingen succes. Og så måske det sværeste, at kunne, trods succes, forblive små. Min funktion nu er at oplære mine døtre til at vide alt, uden at de bliver eksperter.

Tegn et abonnement på Vinbladet - netop nu får alle nye abonnenter Vinbladets temanummer om Roussillon, verdens mest varierede vinområdemed som velkomstgave KLIK HER

Angelo GAJA’s ejendomme og vine i dag

Piemonte, røde vine: Barbaresco: 101 hektar, hvoraf 88 hektar er beplantede med vin (2/3 Nebbiolo) - Sorì San Lorenzo (1967), SorìTildin (1970) og Costa Russi (1978) (alle tre Langhe Nebbiolo DOC). Darmagi (1982) (Langhe DOC, Cabernet Sauvignon).

Sito Moresco (Langhe DOC, 1/3 Nebbiolo, 1/3 Merlot, 1/3 Cabernet Sauvignon).

Barolo: 4 hektar (Nebbiolo) - Barolo Dagromis (DOCG) Sperss og Conteisa (Langhe Nebbiolo DOC).

Piemontes hvide vine:

Rossj-Bass og Gaia & Rey (1983) (begge Langhe DOC, Chardonnay) og Alteni di Brassica (Langhe DOC, Sauvignon Blanc).

Toscana: Pieve Santa Restituta, Montalcino: 27 hektar (Sangiovese). Leverer druer til Rennina og Sugarille (begge Brunello di Montalcino DOCG).

Ca’ Marcanda, Castagneto Carducci: 105 hektar hovedsageligt Cabernet Sauvignon og Merlot, men også Cabernet Franc og Syrah.

Vine: Magari (Toscana IGT, første årgang 2000), Camarcanda (Bolgheri

DOC, første årgang 2000) og Promis (Toscana IGT).

Fakta og vine fra GAJA

Angelo Gaja er Barbarescos lokomotiv, der trækker kvalitet og priser med op. Som Château Pétrus er det for Pomerol.

Kontrol i vinmarkerne og i gæringskældrene parret med erfaring, er nøgleordene. Udbyttet er lille, på de bedste marker som Darmagi, Sorì Tildin og Costa Russi nede på 30-35 hl/ha.

Produktionslokalerne er bygget i fire etager, hvor druerne ankommer på det øverste niveau. Via tyngdekraften kommer druer og most ned til de lavere etager, hvor gæringen og modningen foregår. Hos Gaja udvælger man og tørre egetræsstavene til fadene. Træ, men ikke for meget træ og ikke for gammelt træ.

De nye fade dampspules inden brug, for at få de værste egetræsaromaer bort.

Angelo Gajas oldefar grundlagde i 1859 vinfirmaet i Barbaresco.

Indtil 1961 solgte firmaet Barbaresco- og Barolo-vine, som både blev produceret på druer af egne marker, og druer indkøbt fra andre bønder. Angelo Gaja (fjerde generation) startede i 1961 i familieforetagendet, og det var samtidig dét år, hvor Angelos far Giovanni besluttede kun at producere vine på egne druer. Da man kun ejede marker i Barbarescoområdet, tvang det firmaet til at opgive produktionen af Barolo.

Først i 1988, hvor man fik mulighed for at købe en vinmark i Marenca e Rivette ved Serralunga, kunne man igen være leveringsdygtig i Barolo. Da Angelo Gaja i 1973 for første gang var på salgstur til USA, var ingen af de 30 importører, han besøgte, interesserede i vine fra Piemonte. I dag bliver 75% af produktionen eksporteret.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik