Persondata politik

Barolo-producenter vandt i retten

Naboer må ikke snylte på berømt mark

  • Striden om Cannubi-marken ender nok i højesteret. (Arkivfoto: Colourbox)
Striden om Cannubi-marken ender nok i højesteret. (Arkivfoto: Colourbox)
1 af 1
Nyhedsbrev
Få gode tips og historier fra vores eksperter om vinens verden hver fredag.
 

11 producenter af Barolo, der alle har det til fælles, at de har en del af den berømte mark Cannubi, har vundet en vigtig sejr ved en appeldomstol i Rom.

Retten afgjorde, at Cannubi-marken skulle tilbage til sin oprindelige størrelse.

Læs også: Vintest -

Se også: De tyske perler

En lavere retsinstans havde tidligere udvidet Cannubi fra 15 til 34 hektar.

Men den udvidelse appellerede 11 af Cannubi-markens 19 producenter.

De følte, at det prestigefyldte navn kunne blive udvandet med udvidelsen.

Med udvidelsen gav man samtidig lov til, at vine produceret lige uden for Cannubi eksempelvis en Barolo fra Cannubi Boschis, fra 2010-årgangen skulle have lov at slette Boschis fra navnet og blot skulle kunne kalde vinen for Cannubi.

Men appeldomstolen i Rom annullerede også denne mulighed, så producenter fra området lige uden for Cannubi skal skilte tydeligt med oprindelsen og eksempelvis kalde deres vin Cannubi San Lorenzo og ikke blot Cannubi, hvilket er forbeholdt de 19 producenter, der har en jordlod på Cannubi-marken.

Læs også:

Se også: Kneben spansk sejr over portugal

David Berry Green, der bor i Piemonte og er opkøber for den britiske vinhandel Berry Bros & Rudd er meget tilfreds.

- Retfærdigheden er sket fyldest og for mig som opkøber er det glædeligt. Jeg er interesseret i, at der er 100 procents gennemsigtighed på markedet, og når folk betaler mange hundrede kroner for en Barolo Cannubi, en Vigna Rionda eller Monprivato, så skal de være sikre på at modtage den ægte vare, siger David Berry Green.

Men Green skal ikke glæde sig for tidligt.

Producenterne lige uden for Cannubi siger, at kampen langt fra er slut, og de overvejer at appellere den nye kendelse til højesteret, men ingen af dem ønsker dog på nuværende tidspunkt at stå frem med navn.

Læs også:

Se også: Motörhead får deres egen øl

Læs også: De store vine: Barolo

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik