503

Cocktailvinder med rom, kærnemælk og müsli

Terkel Miguel Vestbirk Kleist vandt den danske afdeling af Havana Club Cocktail Grand Prix og skal nu repræsentere Danmark i finalen på Cuba

Den klirrende lyd af isterninger i sølvfarvede shakere og højlydte klapsalver fyldte de gamle lokaler på Hotel Admiral, da en række af landets bedste bartendere kappedes om at vinde titlen som Danmarks repræsentant ved Havana Club Cocktail Grand Prix. Det er 11. gang Havana Club Cocktail Grand Prix finalen afholdes og konkurrencen fandt sted i mandags i det centrale København. Her dystede i alt 13 af landets bedste bartendere fra bl.a. Bar25, Curfew, Bæst, Ruby, 1656, LéLé og KBar om at blive Danmarks repræsentant ved den internationale finale på Cuba i begyndelsen af juni.

Det blev til sidst Terkel Miguel Vestbirk Kleist fra Nimb bar og Lidkoeb Whisky bar, der løb med titlen, da han besejrede de 12 øvrige deltagere fra en stribe af Danmarks bedste cocktailbarer. Hans stilsikre og fornemme sans for detalje og perfekt balance gjorde udfaldet, da de tre dommere valgte Terkel som vinder.

"Det er fantastisk at stå tilbage som vinder, og jeg glæder mig enormt til at skulle rejse til Havana, hvor jeg vil gøre mit bedste for at tage sejren med hjem", siger Terkel.

Vindercocktailen ’Breakfast Daiquiri no. 2,’ som Terkel imponerede de tre dommere med, er lavet på rommen Havana Club Seleccion de Maestros, lime juice, kirsebær/kaffe sirup toppet med kærnemælksskum og garnish af knust müsli.

Kom til italiensk vinfestival 1+2 april i København

 

 

 

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen