Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Vinnyheder

Franske vinbønder vil blokere Tour de France

En sponsoraftale med stort vinhus fra Chile har gjort vinbønderne rasende i det sydlige Frankrig

Vinbønder i det sydlige Frankrig er blevet godt gale på organisationen ASO, som står bag verdens største cykelløb Tour de France, at de nu truer med at lave blokader under årets Tour de France. Balladen skyldes, at organisationen har skrevet en større sponsorkontrakt med den chilenske vingruppe Cono Sur, som blandt andet markedsfører en serie af vine under navnet Bicicleta. Et mærke som også findes i Danmark.

Vinbøderne i Aude området, som er en del af Languedoc-Roussillon kalder det absurd, at man fra organisations side har lavet en aftale med et konkurrerende vinland.

Netop 11. etape af årets Tour de France går gennem Aude i Languedoc mellem de to byer Carcassonne og Montpellier. Og vinbønderne har da også meddelt, at udskiftes den chilenske vinsponsor ikke med en fransk, kan man forvente blokader som kan stoppe og sabotere etapen. Det udtaler den lokale præsident for vinbønderne i Aude Frédéric Rouanet til det britiske vinmagasin Decanter. Etapen køres d. 13 juli.

Der er dog den krølle på halen, at det ikke er tilladt at promovere spiritus i forbindelse med sportsbegivenheder i Frankrig grundet den franske markedsføringslov. Men Cono Sur’s Bicicleta kan godt promoveres på de etaper som går ind i Spanien og Schweiz.

Languedoc-Roussillon er kendt for sine til tider hårde aktioner for den lokale vin. Bl.a. har den militære gruppe CRAV angrebet flere udenlandske vinfirmaer de senere årtier.

Kom til italiensk vinfestival 1+2 april i København

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen