Han er Danmarks bedste bartender

Mate Tamas Csatlos fra KABUKU i København har vundet titlen som Danmarks bedste bartender under konkurrencen World Class Nordics Final. Udover den præstigefyldte titel vinder han også en billet til World Class Global Final, der bliver afholdt i Mexico City i august.

De nordiske mesterskaber i cocktail er blevet afholdt i den skotske by Inverness, og samtidig skulle der findes en national mester for hvert land. Over tre dage dystede 12 talentfulde nordiske bartendere på charme, personlighed og evnen til at kreere velsmagende og innovative cocktails. Konkurrencens sidste dag stod svenske Josephine Sondlo fra Penny & Bill i Stockholm tilbage som nordisk mester. Men Mate Tamas Csatlos fra KABUKU i København vandt titlen som Danmarks bedste bartender foran Rene Hedeland Larsen fra Ruby og Ted Filip Dako fra We Got Spirit. 

Finalen blev afholdt fra 22. til 25. maj på Bunchew House lige uden for Inverness. På det tidspunkt havde alle deltagerne dystet i tre forskellige konkurrencer. Born from the Bean, hvor de skulle smagsmatche en hjemmelavet chokolade-garnache med deres egen kaffe og Zacapa-rom. Made by the Sea, hvor de skulle lave en cocktail af Talisker-whisky kombineret med ingredienser, de selv måtte finde langs kysten og i skovene på den vindblæste skotske ø Isle of Skye. Og til sidst konkurrencen Signature Serve, hvor de skulle sammensætte en cocktail, der fortalte deres egen personlige historie. Da pointsummen af de tre konkurrencer skulle tælles sammen, var der ikke nogen tvivl om, hvem den danske mester var.  

Læs også: Weekendens bedste vinkøb

”Mate har været virkelig god gennem hele konkurrencen og udvist en enorm selvsikkerhed. Hans signatur cocktail med Johnnie Walker var gennemtænkt, innovativ og med en ingrediens som kombucha, hvilket er at løfte barren - selv i en cocktailkonkurrence som den her. Den var helt fantastisk! Teknisk set har han også været en af de stærkeste deltagere i den samlede konkurrence. Hvis han kan få lidt mere af sin personlighed frem som bartender, bliver det rigtig interessant at følge ham til World Class Global Final i Mexico City til august,” fortæller Ervin Trykowski, der er Diageos Whisky Ambassador i Skotland og dommer i konkurrencen.

Mate Tamas Csatlos startede sin bartenderkarriere på Ibiza og flyttede herefter til London, hvor han finpudsede sine evner på en af verdens bedste cocktailscener. Nu kan han se frem til et konkurrenceforløb  frem til slutningen af august, der uundgåelig vil præsentere ham for den absolutte elite indenfor cocktailens verden. Både, når det handler om de andre deltagere og de dommere, der vil være tilknyttet finalen i Mexico.  

”Lige nu er jeg først og fremmest super glad og tilfreds med min præstation de seneste par dage. Men samtidig ved jeg også, der ligger en stor og vigtig opgave foran mig, som kommer til at tage tid at blive klar til. Det er en once in a life time-mulighed, at for lov at deltage i World Class-finalen i Mexico City til august, og jeg vil gøre alt for at være godt forberedt. Så det bliver nogle sjove, men også udfordrende måneder, jeg har foran mig,” fortæller Mate Tamas Csatlos.  

Kom til stor spansk vinfestival i september - læs mere her

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste