Ny klassificering i Bordeaux

Cru Bourgeois klassifikationen ændres i 2020

Alliance des Crus Bourgeois du Médoc har netop bekræftet at der I 2020 kommer en ny klassificering som vil introducere tre niveauer:

  • Cru Bourgeois
  • Cru Bourgeois Supérieur
  • Cru Bourgeois Exceptionnel

Det er over tre fjerdedele af medlemmerne Bordeauxs Cru Bourgeois organisation, der har stemt for den nye klassificering. Det nye system betyder bl.a., at man indfører Cru Bourgeois Supérieur samt Exceptionnel.

I dag indsender slottene deres vine typisk 18 måneder efter høsten for at sikre, at kvaliteten er i orden til at kunne kaldes en Cru Bourgeois. 6 måneder efter publiceres listen med godkendte Cru Bourgeois vine. Med det nye system kan man endvidere ansøge om at få udmærkelsen Cru Bourgeois Supérieur samt Exceptionnel, og denne gælder i 5 år. Ud over kvaliteten af vinen, vil der nu også blive fokuseret på bæredygtighed samt vinslottet som helhed. Det betyder, at der skal fremlægges strategier, prispolitik, distributionsaftaler samt mediedækning.

Priserne er høje i Bordeaux. I de senere år er priserne på de bedste Bordeaux-vine steget markant til priser, som er uden for de flestes rækkevidde, ikke mindst på grund af øget efterspørgsel fra østen. Men man skal huske på, at de vildeste prisstigninger kun gælder de allermest kendte vine. Der laves stadigvæk mange gode vine til fornuftige priser i Bordeaux, især når man kigger på Bordeaux Supérieur og Cru Bourgeois-kategorierne. Og der laves en del Cru Bourgeois vine: 278 forskellige vine fra 7 distrikter, alle på venstre bred. 29 mio. flasker blev der produceret.

Hvis det endeligt godkendes af landbrugsministeriet vil det træde i kraft i år, men kunne benyttes fra 2020.

Kom til Tysk vinfestival i oktober - læs mere her.

Kom til Oversøisk vinfestival i november - læs mere her.

Kom til Whisky & Rom festival i oktober -læs mere her

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen