Weekendens bedste øl

Sort Balsam. Her er en række spændende øltips til weekenden

Selvfølgelig kan man nyde alle former for øl året rundt, men der er altså nogle øltyper der hænger bedre sammen med en bestemt årstid end andre. I hvert fald er det indiskutabelt, at de sorte øls højsæson er vinteren – især i januar. De sorte øl, porter eller stouts, er balsam for krop og sjæl, når det er mørkt og koldt udenfor.

Læs også: Weekendens bedste vinkøb

 

 

O’hara’s Irish Stout

Carlow Brewing Company (Irland)

Stout – 4,3 procent

50 cl, 26,95 kroner i mange supermarkeder

Irsk stout er for mange synonymt med Guinness. – Det er ærgerligt for der findes også mange andre gode og velsmagende irske stouts, fx O’Hara’s fra Carlow Brewing Company, der åbnede i 1996. Velsmagende kodeord ristet malt, soja, lakrids og kaffe. Tør og let bitter finale. Den kulsorte irlænder er en yderst alsidig øl, som går godt sammen med mange af vinterens gryderetter fx. Irsh Stew, men det er også en venlig øl efter traveturen i sneen.

 

 

Valravn

Økologisk havrestout – 6,0 procent

Bryggeriet Frejdahl (Bryggeriet Vestfyen)

50 cl, 19,95 kroner i Dansk Supermarked

 

Jim Lyngvild vil nok altid være mere kendt som Ekstrabladet modediktor end som mastermind bag bryggeriet Frejdahl. På den anden side er det jo Bryggeriet Vestfyens  brygmester Christoph Behnke, som har brygget øllene. Økologiske Valravn er en havrestout på steorider. Mundfornemmelsen er fløjlsblød og finalen er bittersød rund. Undervejs er der noter af mokka, chokolade, modne mørke stenfrugter og finsk lakrids. Alt i alt en fin økostout, dem er der ikke for mange af. Fin fyraftensbajer når der er vinter.

 

 

Offshore

Ølværket

Stout – 6,8 procent

50 cl, 39 kroner i specialforretninger

 

Det lille nanobryggeri Ølværket, som er ”Leverandør til det vestjyske  folk”, er placeret på  havnen i Esbjerg, så derfor er det naturligt at brygge en maritim ølserie med ølnavnene Offshore, Cargo og Trawler. – Offshore har tidligere været anmeldt, men i denne version er der brugt den nye nordiske gær, som giver vidt forskellige resultater fra bryggeri til bryggeri. – Men ingen tvivl om at den nye gær har løftet den begsorte Offshore, fornemmelsen af råolie er der stadigvæk, derudover er der kraftfulde noter af espresso, tobak og lakrids. En herlig herrehyggeøl som bør nydes tilbagelænet.

 

 

Ambassadörs Porter Årgång 2015

Qvänum Mat & Malt

Imperial Porter –7,8 procent

50 cl, 69 kroner i specialforretninger

 

Den svenske ølverden blomstrer er i fuld gang med at overhale den danske ølverden. Det både i kvantitet og kvalitet. I dag er der flere bryggerier i Sverige end i Danmark, der er mere end 200 bryggerier, store som nanosmå. – Qvänum Mat & Malt, der ligger 30-40 kilometer nordøst for Gøteborg, er nu landet på det danske marked med en sødmefuld og potent porter med med indslag af af kaffe, vanilje, tørret frugt og lakrids. Der er tale om ypperlig svensk brygkunst, hvor kun prisen trækker fra. Prøv den med gode chokolader, der er mums, eller skal det være rigtigt frækt sammen med østers.

 

Kom til Franske vindage 26+27 februar i Pressen i København

Læs også

Seneste i vintest
Seneste Nyt
Mest læste
Seneste i vin
Mest læste i vin
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen