Weekendens bedste øl

Økobajere. Her er en række spændende øltips til weekenden

Da de første økologiske øl kom på markedet for rundt regnet 20 år siden, var øldrikkere på ingen måde økologisk indstillede. I dag er det næsten omvendt, hvor mange økologisk bevidste forbrugere er øldrikkere. Så de økologiske øl stormer frem, sidste år kom der rundt regnet 100 nye økobajere på markedet. PT udgør de økologiske øl 2,5 pct i Coop, men de forventer at tallet stiger til 10 pct. – Og så er der lige detaljen, at øl er mere CO2-venlig end vin.

Læs også: Weekendens bedste vinkøb

 

 

Böhmer Pilsner

Økologisk Pilsner – 5,0%

Nørrebro Bryghus

40 cl, 23,95 kroner mange steder

 

Alle Nørrebro Bryghus’ flaskeøl, som er brygget på bryggeriet i Baldersbrønde, har været 100 pct. økologiske siden 2011. Fra den 25. januar 2016 gik bryghuset all in, således de små batches af specialøl i bryghuset på Ryesgade og rundt omkring på ølbarerne i København også vil være 100 pct. øko! – Böhmer Pilsner en tjekkisk strågul pilsner med sprøde malttoner og en floral bitterhed, som beriger næse og mund. Delikat tørstslukker og udsøgt frokostpilsner.

 

 

Økologisk Thy Pilsner

Økologisk Pilsner – 4,6%

Thisted Bryghus

33 cl, 7,95 kroner mange steder

 

Thisted Bryghus’ Økologisk Thy Pilsner, som

blev lanceret i 1995, var den første økologiske øl, der bed sig fast i markedet – er still

going strong. Ren i udtrykket med indslag af

korn, æbler og nyslået hø. Let sødmefuldt

antrit, men tør bitter afslutning. Det forlyder at økoøllen er den mest solgte øl på Christiania under navnet Christiania Økologisk Thy Pilsner. – Glimrende letløbende hverdagspilsner både i Fristaden, Thy og resten af Danmark.

 

 

Royal Økologisk Classic

Økologisk Wienerøl – 4,8%

Royal Unibrew

6 x 33 cl, 42,95 kroner i Føtex

 

20 år efter at Danmarks første økologiske pilsner, Økologisk Thy Pilsner, kom på markedet, lancerede Danmarks næststørste ølkoncern en økologisk pilsner. – Nu kommer Royal Unibrew så med en økologisk ravfarvet classic. Både duft og smag er markant maltet med noter af karamel og et strejf af nødder. Relativ tør og fin bitterhed i afslutningen. En ganske velbrygget øl, fin frikadelleøl

 

 

Guldtop

Økologisk Pilsner – 4,8%

Bryggeriet Frejdahl (Bryggeriet Vestfyen)

50 cl, 24,95 kroner i Dansk Supermarked

 

Ekstrabladets farverige modediktator Jim Lyngvild sprang i foråret ud som mastermind i Bryggeriet Frejdahl, som brygges af  Bryggeriet Vestfyen. Guldtop er en moderne økologisk ufiltreret pilsnertype beriget med den tyske humle Hallertau Mandarin og den amerikanske humle Cascade. Malt­kroppen er spinkel med sarte noter af friskbagt brød, og der er i både duft og smag indslag af hyldeblomst og citrus. Forfriskende forårsøl.

 

Kom til italiensk vinfestival 1+2 april i København

Kom til Franske vindage 26+27 februar i Pressen i København

Læs også

Seneste i vintest
Seneste Nyt
Mest læste
Seneste i vin
Mest læste i vin
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen