Der findes et væld af forskellige glastyper at vælge mellem, og selvom producenter forsøger at gøre det til en hel videnskab at vælge glas, er der en række grundregler man kommer rigtig langt med. Først og fremmest er der glassets form. Den skal have en eller anden grad af tulipanfacon, hvilket gør, at vinens dufte samles og fokuseres. Endvidere skal stilken have en længde, så det er muligt at holde på den. Hvis man er nødt til at holde på glassets kuppel, varmes vinen alt for hurtigt op.

Glassene til hvid- og rødvin
Skal man have hvid- eller rødvine, skal man generelt gå efter store glas, så der er plads til at slynge vinen rundt, så duften kan frigøres. Omvendt må de ikke være for åbne, så duften helt forsvinder. Endvidere er størrelsen vigtig, da en større iltningsoverflade giver vinen større mulighed for at udvikle sig. Da hvidvinene generelt har mere fine duftindtryk, kan det være en fordel at vælge et mindre glas her. Glasset må gerne være så tyndt så muligt og uden kant, så det er vinen og ikke glasset, som fylder munden.

Port- og andre dessertvine
Mange serverer port- og dessertvine i snapseglas eller meget små glas. Det er en hån mod vinen, som hverken duftes eller vurderes ordentlig. Brug derfor et mindre tulipanformet glas.

Mousserende vin
Traditionen byder jo de høje, slanke glas til champagne

– også kaldet flûteglas. Igen er de bedste glas dem, som er en smule tulipanformede, således at man kan slynge vinen og holde på aromaerne. Når man skal vurdere en mousserede vin, skal man også kigge på boblerne, normalt siger man, at jo finere bobler, des bedre en vin. De høje glas er gode til det.

Foto: Jakob Jørgensen, Lasse Kristensen, Isabelle Rozenbaum

Næste lektion i kup!s vinskole er 2. januar 2010 – da handler det om vin og mad, hvilke vine går til hvilke retter.

foto: jakob jørgensen og kristian linnemann