Persondata politik

Cognac – livets eleksir

Cognac er en fantastisk drik som prikken over i’et efter en god middag

1 af 1
Nyhedsbrev
Få gode tips og historier fra vores eksperter om vinens verden hver fredag.
 

På trods af at alle cognac'er fremstilles i det samme område og på samme drue (Ugni Blanc) er der en kolossal variation mellem de enkelte cognac-mærker. Nogle har en kraftig aroma, der kan fylde et helt rum, mens andre er mere reserverede og forfinede. Nogle har en mild smag af drue, mens andre har strejf af karamel og vanilje.

Området som ligger i det vestlige Frankrig mellem Bordeaux, Nantes og Tours er opdelt i 6 crux: Grande Champagne, Petite Champagne, Borderies; Fins Bois, Bon Bois og Bois Ordinaires. Hvor især de to førstnævnte er der hvor de bedste Cognac’er kommer fra.

Destilleringen foregår på forskellige tidspunkter men skal slutte senest den 31. marts ved midnat, hvilket er bestemt ved lov. Efter destillering kommer den klare spiritus på fade som oftest er 350 liter. Her skal den ligge i mindst 2½ år på fade lavet af fransk eg, ellers kan det ikke kaldes cognac. Normalt starter man 6-12 mdr. på nye fade før det herefter kommer på ældre fade. Her kan Cognac’en ligge i op til 50 år, i sjældne tilfælde op til 100 år.

Englens andel
At fadene ikke er helt tilsluttede, gør at der sker en iltning og en fordampning af eaux-de-vie’en. Fordampning er meget dyr og kendes også under navnet ”Englens andel”. Tommelfinger-reglen siger, at der fordamper ca. 3% af indholdet af fadet pr. år. Dvs. en cognac der ligger i 50 år ender med et indhold på ca. 75 liter ud af starten på 350 liter!

Det sidste trin er blandingen. En kunstart for sig selv. Selve blandings proceduren er jo simpel nok, men det med at ramme den rigtige smag er en stor opgave. Nogle cognacer har over 100 forskellige destillater i sig, så det er imponerende, at man kan finde den samme smag igen og igen.

Det endelig produkt står herefter overfor nogle regler, der er fastsat ved lov. F.eks. er der 3 kvalitets kategorier, man kan bruge og kaldes sin cognac.

Her er der minimums alderen for det yngste destillat i blandingen:

Ved mindst 2½ år, må man bruge betegnelserne: V.S. (Very Speciel) og ***

Ved mindst 4½ år, må man bruge betegnelserne: V.O. (Very Old), V.S.O.P. (Very Superior Old Pale).

Ved mindst 6½ år, må man bruge betegnelserne: X.O. (X-tra Old).

Her er en række gode Cognac på det danske marked:

[anmeldelse]

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik