Indlæser...

Her er den bedste snaps

Ekstra Bladets hårdtarbejdende smagspanel har ofret sig i en god sags tjeneste og testet 14 forskellige snaps

07:47, 06. jan 2011 | Thomas Rydberg

Haps haps haps... kup! har testet snaps. (Foto: Ole Steen)
Haps haps haps... kup! har testet snaps. (Foto: Ole Steen) Se stort billede | Del
Sådan gjorde vi

Kravet for at deltage var, at snapsene kan købes i daglighandelen.

Testen blev foretaget som en blindtest, hvor snapsene blev serveret i vilkårlig rækkefølge.

Snapsene blev indtaget til traditionel julefrokostmenu.

Annonce

Annonce

Danskerne har drukket snaps i mere end 500 år, og snapsen er vel en af få ting, vi i dag kan sige er dansk og en del af vores kultur.

Og det er vel ganske naturligt for den gyldne drik er fremstillet af kartofler eller korn tilsat krydderier. Råvarer som er indbegrebet af dansk landbrug.

Styrken af snapsen – eller brændevinen – ligger i de fleste tilfælde omkring 40%. Man har dog på det seneste set snapse med færre procenter, hvilket giver en mildere snaps. Måske i et forsøg på at tiltrække de yngre årgange, som slet ikke i samme grad er hoppet på snapsetoget.

Spændende snapse
Udbuddet af snapse var en god blanding af gode gamle travere fra især Aalborg Spritfabrik i skøn blanding med en række af de nye nordiske snapse, som især i det sidste årti har haft sit indtog. Endelig var der en række af de nye lokale snapse.

Generelt var niveauet højt, og ikke mange snapse fladt helt igennem. Største overraskelse var måske, at en række af de klassiske snapse i den grad stadig holder og appellerer til bredden af snapsenydere. Vores nordiske brødre løb med sejren, men der var trængsel i toppen.

Så bli'r det ikke mere dansk: Julefrokost med øl og snaps.

O.P. Anderson Aquavit

O.P. Anderson - Bedste snaps

40%

Det svenske islæt. En økologisk akvavit, som har lagret på egefade i otte mdr. med en velafbalanceret, krydret og karakteristisk smag af kommen, fennikel og anis. En snaps, som alle faldt for, og som også kan bruges til alt fra silden til de varme retter. En klar vinder.Set til omkring 140 kr.


Omkring 140 kroner

Linie Aquavit

Linie Akvavit - Anbefales

42%

Linie Aquavit er verdenskendt for sin rejse rundt om jorden. Den lagres på sherryfade og fragtes som dækslast på en fire-fem måneders lang rejse. Det er bl.a. fra fadlagringen, Linie Aquavit opnår sin gyldne farve. En god duft og en fantastisk rund smag som alle kunne lide. Seks små stjerner – tabte kun med en enkelt stemme.Set til omkring 149 kr.


Omkring 150 kroner

Korvette Snaps

Korvette Snaps

38%

En gylden snaps med en rigtig god smag. Man blev overrasket over så meget, man får for pengene i denne snaps. Duft af sherry, anis og en smag af kommen.Set til omkring 75 kr.


Omkring 75 kroner

Aalborg Jubilæums Akvavit

Aalborg Jubilæums Akvavit

42%

Traditionel snaps, dog med mindre brug af fad. Endnu en af klassikerne, som stadig holder. Destilleret på dildfrø og med en antydning af anis og koriander. Fed, ren i smagen og med en god rundhed, der afsluttes flot. Stod især godt til de stegte sild, men god til alle de lidt kraftigere retter. Set til omkring 110 kr.


Omkring 110 kroner

Ækvator Akvavit

Ækvator Akvavit

40%

Som Linie Akvavitten, har denne også krydset ækvator. Men den har været lagret på Madeira-egetræsfade. Ækvator Akvavit har derfor en gylden farve. Duften er god og smagen ligeså, dog virker den en anelse parfumeret, hvilke ikke alle i panelet syntes om. Set til omkring 150 kr.


Omkring 150 kroner

Aalborg Taffel Akvavit

Aalborg Taffel Akvavit

45%

Akvavittens konge, og den nok mest klassiske af alle danske snaps. Produceret siden 1864 og fast bestanddel på de fleste frokostborde. En rigtig god duft og smag, fortræffelig til især silden enedes panelet om. Fem flotte stjerner.Set til omkring 100 kr.


Omkring 100 kroner

Aalborg Dild Akvavit

Ålborg Dild Akvavit

38%

En meget ren akvavit uden brug af fadlagring. Frisk i stilen med dild og citron. Tydelig duft af dild og meget frisk i smagen grundet citrus. Stod især godt til æg og rejer. Fire store stjerner. Set til omkring 100 kr.


Omkring 100 kroner

Aalborg Nordguld Aquavit

Aalborg Nordguld Aquavit

40%

En dyrere akvavit lavet på destillat af ægte rav. Tydelig smag af fennikel, kommen og lidt dild. Lagret på spanske sherryfade. En blød og ren snaps i smagen, som de fleste synes var ganske god. Til de lidt kraftigere retter. Fire store stjerner, hvor prisen gør, den ikke får fem.Set til omkring 130 kr.


Omkring 130 kroner

Holger Danske Akvavit

Holger Danske Akvavit

38%

En traditionel akvavit, ren i duft og smag. Men også meget syntetisk i smagen. Den virker meget som et industriprodukt, hvor der ikke er kælet meget for detaljerne. Vil passe godt til sild, men fandt ikke nåde hos panelet. Set til omkring 90 kr.


Omkring 90 kroner

Braunstein Jule Akvavit

Braunstein Jule Akvavit - 50 cl, 38%

Endnu en snaps lagret og modnet på Oloroso Sherryfade. En tydelig julesnaps med masser af krydderier både i duft og smag. Desværre har det taget overhånd, den virker som en julelikør med høj alkohol. Især duft og smag af nellikerne dominerede for meget. Faldt ikke i god jord hos panelet.

Set til omkring 140 kr.


Omkring 140 kroner

Braunstein Niels Juhl Akvavit

Braunstein Niels Juhl Akvavit - 50 cl

38%

En snaps opkaldt efter søhelten Niels Juel, der ved sin snilde og ekspertise slog den svenske flåde i 1677 ved slaget i Køge Bugt, lige ud for Braunsteins hjemby. En let gylden farve fra fadene og duft af især appelsinskal, fennikel og i smagen meget aromatisk med mange smags-indtryk. Men en svær snaps til julemaden. Måske skal den bare nydes alene. Meget blandet modtagelse i panelet.Set til omkring 150 kr.


Omkring 150 kroner

Aalborg gylden mild høkersnaps

Ålborg Gylden Høker

32%

Testens billigste snaps, men bestemt ikke den dårligste. Det var også den med laveste alkoholprocent. En duft af især dild, citrus og æble. Smagen var ren, rund med en mild kommensmag. En snaps, der gør det godt hos dem, der har det svært med snaps.Set til omkring 65 kr.


Omkring 65 kroner

Holger Danske Guld Akvavit

Holger Danske Guld Akvavit

40%

Til forskel fra den rene Holger Danske Akvavit, er denne fadlagret og dermed rund og blød i smagen. En god smag af lidt kommen, anis og fennikel. Bestemt i orden til prisen.Set til omkring 95 kr.


Omkring 95 kroner

Annonce

Annonce