Sådan finder du den bedste Amarone

Amarone er en af de mest populære vine i Danmark. Den kraftige og alkoholtunge vin ofte på mere end 15% har vundet vores hjerter, men det er en succes med en bagside

  • (Foto: Jesper Mortensen)
(Foto: Jesper Mortensen)
1 af 1

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Herudover skriver han for en række andre tidsskrifter. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og smagninger.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. ved at tage en Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale konkurrencer som Concours Mondial, Mundus Vine, International Wine Challenge, WM i Riesling samt VM i Grenache.Se mere information på thomasrydberg.dk.

 

Amarone fremstilles i Valpolicella i Veneto i det nordlige Italien - ikke så langt fra Gardasøen. Vinen produceres som en almindelig vin på gængse druer som Corvina, Rodello og en række øvrige lokale druer – de samme druer som i de almindelige bordvine fra Veneto. Det der adskiller en Amarone er derimod, at man efter at druerne er plukket, lader dem tørre i typisk 3 måneder i store tørrehuse. Denne "tørringsproces" fordamper noget af vandet i druerne (typisk omkring 30-40%) og derved koncentreres sukkerindholdet. Og da det er sukkeret, der omdannes til alkohol, giver det mere alkohol til Amaronen. Først derefter presses druerne og fadlagres. En meget tidskrævende og dyr proces som gør at vinene generelt er kostbare.

Før i tiden var det 1-2 % af produktionen der var Amarone og resten traditionel Valpolicella vin. Men i dag er både den totale produktion steget voldsomt og Amarone udgør over 20%. En voldsomt vækst på meget få år. Og konsekvensen er desværre også vine hvor man tydeligt har måttet gå på kompromis med kvaliteten af druerne og tørringsprocessen. Et nødvendigt kompromis hvis man skal kunne sælge en Amarone for under 100 kr. som man i dag ser.

Men som testen viser, er Amarone når man kommer over 100 kr., ofte flotte vine i sin helt egen stil.

Udover stjerner giver vi også i denne serie point efter 100 point-skalaen.

[anmeldelse]

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik