De store små spanske vine

Spanien har gennem de seneste år udviklet sig til at være et af Europas mest spændende vinlande

  • Der er Spansk vinmesse i Pressen på Rådhuspladsen denne weekend. Her kan man smage en række af disse vine samt mere end 200 andre vine.
Der er Spansk vinmesse i Pressen på Rådhuspladsen denne weekend. Her kan man smage en række af disse vine samt mere end 200 andre vine.

En smagsrevolution har gennemrystet hele den iberiske halvø, der i dag præsenterer en moderne og anderledes vinproduktion som står i skarp kontrast til de støvede Rioja vine der blev meget berømte herhjemme i 80’erne, ligesom vinene i dag fuldt ud har ligeså meget personlighed som sine italienske og franske pendanter.

Mange danske vin entusiaster har i dag fået øje på de berømte vine fra producenterne i Ribera del Duero. Færre har erfaret, at disse kun udgør fortroppen af hvad der bliver produceret af andre spændende vine i de mange nye og spændende vinområder.

Alt i alt er der 67 klassificerede områder i Spanien og mange nye spændende vine er på vej frem. Bl.a. de kraftige vine fra Toro og de mere elegante vine på Mencia druen fra Bierzo i det nordvestlige Spanien. I Navarra er det de lidt køligere vine i stilen og på den hvide side er områderne i Galicien og Rueda ved at vinde indpas.

Syd på i Jerez produceres der især Sherry og omkring Malaga samt Valencia laves der nogle spændende dessertvine især på Muscat druen.

I forbindelse med den store Spanske vinmesse i Pressen denne weekend har vi testet importørernes egne favoritter og selvom prisniveauet ikke er lavt er kvaliteten utrolig høj.

Der er Spansk vinmesse i Pressen på Rådhuspladsen denne weekend. Her kan man smage en række af disse vine samt mere end 200 andre vine.

[anmeldelse]

Sådan gjorde vi:
Importørerne som præsenterer deres vine på messen blev bedt om at indsende deres bud på deres bedste spanske vin eller bedste vinkøb. 14 vine blev indsendt og vurderet. Alle vine blev vurderet blindt hvilket vil sige at det ikke var tydeligt hvad der blev smagt samt prisen. Vinene blev herefter vurderet i forhold til kvalitet og smag.
kommentarer
Vis kommentarer

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Herudover skriver han for en række andre tidsskrifter. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og smagninger.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. ved at tage en Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale konkurrencer som Concours Mondial, Mundus Vine, International Wine Challenge, WM i Riesling samt VM i Grenache.Se mere information på thomasrydberg.dk.