Vintesten: Den mørke tid

Ugens vintest kommer vidt omkring og tester 17 vine. Alle rødvine og de fleste velegnet til den kraftigere vintermad.

1 af 1
Nyhedsbrev
Få gode tips og historier fra vores eksperter om vinens verden hver fredag.

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Herudover skriver han fast for Vinbladet samt en række andre tidsskrifter. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og smagninger.

 

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale konkurrencer som Concours Mondial, Mundus Vine, International Wine Challenge, WM i Riesling samt VM i Grenache.Se mere information på thomasrydberg.dk.

 

Det er mørkt det meste af døgnets timer og de tungere madretter har gjort sit indtog på middagsbordene. Det er derfor en oplagt tid for rødvine og ofte de kraftigere af slagsen. Men ugens test viser, at man skal være varsom med at gå efter navnet. En Amarone skuffer fælt og generelt er det ikke tilfældigt, at pris og kvalitet ofte hænger godt sammen når vi snakker de mere kendte vine som Amarone, Barolo og Brunello. Omvendt kan man finde en række andre rigtig spændende vine uden for de traditionelle områder og ugens vinder er et godt eksempel på en vin lige uden for Toscana men med masser af finesse og kompleksitet. Mange har modstand mod Bag-in-Box vine, men ugens bedste køb modbeviser i den grad, at man ikke kan få god vin selvom det er i en plastpose gemt væk i pap!



Desmonta Rinero 2009, Italien. 4 stjerner.

En vin på Merlot fra Veneto regionen. Duft af røg og kirsebærsten. Smag af kogte kirsebær, vanilje, tobak og chokolade. En rimelig fyldig vin som passer godt til årstiden med sin fylde og krydrede stil.

Alkoholprocent: 14%

Set hos Skjold Burne til 420 kr. for 6 stk.



Cesari Moma 2010, Italien. 5 stjerner. BEDSTE VIN

Vi er tæt på Bologna i det centrale Italien. En vin primært på Sangiovese druen. Lækker krydret vin med brombær, kirsebær, kanel og vanilje. En ikke specielt kraftig vin men i en yderst flot balance og vil egne sig godt til det meste mad.

Alkoholprocent: 13%

Set hos Kjær & Sommerfeldt til 85 kr. på tilbud.



Borgo Scopeto Chianti Classico 2009, Italien. 4 stjerner.

En stadig noget lukket vin, hvor der ikke er meget I duften og frugten er godt gemt i forholdsvis hårde tanniner. Men man fornemmer der bag den rimelige flotte koncentration er en flot vin med smag af brombær, blåbær, violer og tobak. Bør nok ligge et par år endnu.

Alkoholprocent: 13%

Set hos Vinoble til 199 kr. på tilbud for en magnum.



Vina Bujanda Gran Reserva 2004, Spanien. 4 stjerner.

En noget overraskende frugtig Gran Reserva fra Rioja. Disse plejer grundet den lange fadlagring at miste en del af frugten og være meget domineret af frugten. Men i de mere moderne udgaver har frugten fået en renæssance hvilket klæder vinene. Modne kirsebær, brombær, tobak og vanilje. Flot balance dog med en kort lidt hård eftersmag.

Alkoholprocent: 13%

Set hos Vinens verden til 149 kr.



Sartori Amarone della Valpolicella 2008, Italien. 2 stjerner.

Amarone, danskernes ynglingsvin! Men man skal se sig godt for. Denne er en noget tam og bitter Amarone, som ikke har meget med den ægte vare at gøre i smagen. Intet i duften og en let bitter kirsebærsmag. Ultra kort eftersmag.

Alkoholprocent: 15%

Set hos SPAR, Kiwi til 125 kr.



Maestro Sangiovese 2011, Italien. 4 stjerner.

Vin fra Puglien hvor det normalt er noget varmere og tørrere end i Toscana hvor det meste vin på Sangiovese kommer fra. En tilgængelig og ligefrem vin med smag af brombær og fine krydderier. En rimelig eftersmag. Til udsalgsprisen bestemt et godt køb og fire pæne stjerner.

Alkoholprocent: 13%

Set hos Superbest til 129 kr. for 3 stk.



Catena Cabernet Sauvignon 2010, Argentina. 4 stjerner.

Duft af solbær og en krydret vin med smag af solbær, kaffe og vanilje. Meget oversøisk i stilen men med en god syre. Fadet dominerer en del. Har smagt bedre årgange fra Catena af denne.

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Philipson wine til 1200 kr. for 12 stk.



Domaine du Seminaire Cotes du Rhone 2010, Frankrig. 2 stjerner.

En del svovl i duften og generelt en noget hård vin med barske tanniner og hvor frugten ikke rigtig kommer frem. Kort bitter eftersmag. En vin der ikke rigtig fungerer.

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Vinspecialisten til 75 kr.



Chateau Courac Laudun Cotes du Rhone Villages 2010, Frankrig. 4 stjerner.

En typisk Rhone vin i næse og smag. Masser af krydderier, brombær, lavendel, vanilje og tobak i smagen. Flot pakket ind med bløde tanniner. Ideel til efterårsmaden og fire store stjerner, men savner lidt i eftersmagen for at komme højere.

Alkoholprocent: 14%

Set hos Haller vine til 100 kr.



Ramon Bilbao Edition Limitatda 2009, Spanien. 4 stjerner.

En meget klassisk Rioja hvor fadet i den grad smages. Duft af vanilje og den går igen i smagen med brombær, kirsebær, tobak. En rund fyld vin men slutter tørt og hurtigt. Fire små stjerner.

Alkoholprocent: 14%

Set hos vinikassevis.dk til 480 kr. for 6 stk.



Sarotto Barbaresco Riserva 2007, Italien. 4 stjerner.

Ikke ofte man finder en Barbaresco i dette prisleje som fungerer. Brombær, tobak, læder og en vin som har godt af at blive dekanteret. Alkoholen bider lidt og eftersmagen måske en anelse kort men til prisen en flot vin.

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Irma til 90 kr. på tilbud.



Løgismose Hvidvin, Frankrig. 5 stjerner. BEDSTE KØB

Vin på Sauvignon Blanc, Viognier og en smule Grenache og Clarette. Duft af citrus og en forholdsvis fed fyldig vin med smag af melon, fersken og lime. Flot balance og godt eksempel på man sagtens kan få gode vine på b-i-b.

Alkoholprocent: 13%

Set hos Netto til 149 kr.



Long Life Cabernet Carmenere 2009, Chile. 3 stjerner.

Markant grøn stilk i duften og i smagen er det solbær, grøn peber, hvid peber og vanilje. Meget oversøisk i stilen og får desværre som mange Chile vine for meget grøn stilk i smagen hvilket ikke klæder vinen.

Alkoholprocent: 14%

Set hos Holte Vinlager til 420 kr. for 6 stk.



L’Ameillaud Cotes du Rhone 2011, Frankrig. 3 stjerner.

En meget ung Rhone vin i stilen. Stadig en del hårde tørre tanniner. Smag af brombær og en del krydderier. Kort eftersmag og fremstår ikke helt i balance.

Alkoholprocent: 14%

Set hos Erik Sørensen vin til 420 kr. for 6 stk.



Il Passo di Sabina 2011, Italien. 3 stjerner.

Veneto vin på den lokale Corvina drue blandet med Merlot. Duft og smag af kirsebær og især kirsebærsten. En rimelig fyldig vin med bitre toner men med en lidt kort eftersmag.

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Superbrugsen til 129 kr. for 3 stk.



Gran Sasso ”la Bella Addormentata” 2011, Italien. 2 stjerner.

Vin på Sangiovese uden megen duft og en meget bitter smag af kirsebær. Kort eftersmag og der savnes mere koncentration især til prisen. Noget skuffende vin.

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos Vinmonopolet til 80 kr.



Palazzo Bandino Chianti Classico Riserva 2006, Italien. 4 stjerner.

Brombær, kirsebær, tobak og vanilje. En del tannin stadig men generelt en flot balance. En pæn repræsentant for den klassiske Chianti Classico og fire pæne stjerner.

Alkoholprocent: 13%

Set hos AHvin.dk til 1104 kr. for 12 stk.



Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik