Persondata politik

De nye vine

Der laves mange spændende nye vine på nye produktionsmetoder end tidligere. Vi har i denne uge testet 11 spændende vine.

1 af 1
Nyhedsbrev
Få gode tips og historier fra vores eksperter om vinens verden hver fredag.

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Herudover skriver han fast for Vinbladet samt en række andre tidsskrifter. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og smagninger.

 

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale konkurrencer som Concours Mondial, Mundus Vine, International Wine Challenge, WM i Riesling samt VM i Grenache.Se mere information på thomasrydberg.dk.

 

Denne uges test var præget af en række nye vine primært fra traditionelle områder men lavet på nye produktionsmetoder af nye fremstormende vinmagere. Især Spanien er langt fremme og udfordrer i den grad de etablerede områder med mere frugtige og komplekse vin, hvor fadet ikke dominerer så meget som tidligere. Netop ugens testvinder er et eksempel på denne nye moderne stil med mere frugt og markant mindre brug af fade fra en af Spaniens mest spændende vinmagere Alvaro Palacios. Men også i Italien er man begyndt at lave vine med et nyt syn på fremstillingen. En syn der med tiden kan være med til at ændre manges indtryk af Italiensk vin som værende klassiske bitre vine.



Amaranta Montepulciano D’Abruzzo 2010, Italien. 5 stjerner.

Vinene fra Umbrien på Montepulciano druen giver nogle anderledes spændende vine. Kødfulde med sort frugter. Parfumeret i stilen og med en solid balance. Skal man prøve noget nyt til bøffen er her en god mulighed.

Set hos wine.dk til 139 kr. 14%



Palacios La Vendimia 2011, Rioja, Spanien. 5 stjerner. BEDSTE VIN

Palacios er nok Spaniens mest interessante vinmager pt. Hans moderne syn på spansk vin er dejligt forforfriskende. Denne er domineret af skovbær, peber og svampe. En Rioja i den moderne stil og samtiig en stil de færreste vil genkende. Flot vin!

Set hos Vinspecialisten til 100 kr. 14%



Ronchi San Giuseppe Cabernet Franc 2009, Italien. 4 stjerner.

Vin fra Gardersøen på Cabernet Franc. En drue som sjældent står alene. I dette tilfælde en kølig vin i stilen. Lidt grøn stilk og smag af blåbær, solbær og brombær. Spændende og anderledes vin i stilen.

Set hos Holte Vinlager til 480 kr. for 6 stk. 13%



Fattoria del Cerro Manero 2010, Italien. 4 stjerner.

Vin på Sangiovese og Merlot. God krydret vin med smag af især brombær og krydderier. Savner måske lidt mere dybde.

Set hos Erik Sørensen Vin til 480 kr. for 6 stk. 13,5%



Cruz de Alba Lucero 2010, Spanien. 5 stjerner. BEDSTE KØB

Livlig duft og smag af mørke bær, tobak, cedertræ og vanilje. En rigtig fyldig og lækker vin i en god balance. Fem store stjerner.

Set hos Superbest til 480 kr. for 6 stk. 14%



Beni di Batasiolo Barbaresco 2008, Italien. 4 stjerner.

En tør og stadig lidt lukket Barbaresco. Brombær, jord og tobak i smagen. 2008 er ikke nær så tilgængelig som 2007 så en vin der skal dekanteres eller gemmes et par år endnu. Men potentialet er der.

Set hos Skjold Burne til 600 kr. for 6 stk. 14,5%



Telmo Rodriguez Basa 2011, Spanien. 4 stjerner.

En anden af Spaniens store nye vinmagere er Telmo Rodriguez. Denne vin fra Rueda har masser af blomster i duften, smag af fersken og citron. Udmærket men set bedre i tidligere årgange.

Set hos Philipsonwine til 720 kr. for 12 stk. 13%



Cline Pinot Noir 2009, Californien. 4 stjerner.

En fyldig og kraftig Pinot Noir hvor alkoholen dog er for dominerende. Mørke frugter især kirsebær og stadig en del tannin. Ikke specielt oversøisk i stilen men har det generelt lidt svært. Hjælper at dekantere den.

Set hos Vinoble på tilbud til 99 kr. 14,5%



Rocca Ducale Nero D’avolo 2011, Italien. 3 stjerner.

En typisk syditaliensk krydret vin. Savner mere koncentration. Kogte mørke bær og masser af krydderier.

Set hos Spar til 55 kr. 13,5%



TriVento Sparkling Brut, Argentina. 3 stjerner.

En let sødlig mousserende vin men hvor man savner kompleksitet og boblerne dominerer for meget. Man har stadig meget at lære oversøisk omkring de mousserende vine.

Set hos Føtex til 100 kr. for 2 stk. 11,5%



Kopke Vinhas Velhas 2008 Tinto, Portugal. 5 stjerner.

Vin på primært Tourega National samt en række lokale druer men fra ældre vinstokke. En meget koncentreret vin med smag af kogte blommer, tobak, vanilje og tonsvis af krydderier. En vin med så meget koncentration at den næsten skal nydes i små doser. Savner lidt mere elegance. Fem små stjerner.

Set hos ViniPortugal til 400 kr. 15%





Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik