De 10 bedste Veneto vine til under 100 kr.

Veneto er populært hos danskerne. Området er i massiv fremgang og det er ikke kun de kraftige Amarone vine som vinder frem. Her er de 10 bedste bud på Veneto vine til under 100 kr.

Her er vores bud på de 10 bedste Veneto vine til under 100 kr.  Perioden de enkelte vine er på tilbud, kan godt varierer. Og enkelte vine kan have skiftet årgang.

 

 

Lenotti Le Crosare Ripasso 2010. Pris 99 kr. hos Vinoble

En næsten sort vin med mørk sødlig frugt i duften. I smagen saftige kirsebær og en vin bedre og fyldigere end mange Amarone vine. En lang eftersmag og en vin som passer godt til kraftig og fed mad.



 

Zironda Ripasso 2011. Pris 200 kr. for for 2 stk hos Vinspecialisten

Let krydret i duften. En saftig vin med smag af sorte kirsebær, krydderier, vanilje og tobak. Flot balance og en let bitter frugtig eftersmag. Flot vin og bedre end mange Amarone vine.



 

Montezovo Valpolicella Ripasso 2010. Pris 540 kr. for 6 stk hos eriksorensenvin.dk

En flot og krydret vin. Vinen laves som normal rødvin, men tilsættes om foråret skallerne fra Amarone-gæringen, som sætter ny gæring i gang med masser af frugt, men også en god syre til at stå imod. En ideel vin til julemaden for dem hvor vinen ikke må være for kraftig.



 

Corte Allodola Vigna Alte Rosso 2011. Pris 70 kr hos Superbest

En vin på primært Corvina og Cabernet Franc fra Veneto i det nordlige Italien. En krydret flot vin med smag af kirsebær, brombær, vanilje og peber. Rigtig lækker og meget frugtig vin. Klassisk fra dette område.



 

Fabiano Valpolicella Ripasso 2009. Pris 600 kr. for 6 stk hos Skjold Burne

Masser af kirsebær i duften og i smagen en vellavet ripasso med kirsebær, violer, krydderier og kirsebærsten. Saftig og lang eftersmag. Flot vin og bedre end mange Amarone vine.



 

Le Morete Ripasso 2008. Pris 130 kr. for 2 stk. hos Føtex.

En rigtig flot Ripasso med masser af nuancer og smag af kirsebær, kaffe, tobak og vanilje. Flot balance og velintegreret med fadet. Til tilbudsprisen et rigtig flot køb.



Pagus Bisano Ripasso 2010. Pris 110 for 2 stk. hos Kvickly

Flot koncentration i denne ”mini amarone” fra Veneto. Smag af blommer, modne kirsebær og et let krydret udtryk. God balance og en flot vin til prisen. Fem store stjerner.



Ca’Dei Nani Corvina 2010. Pris: 450 for 6 stk hos vinogvin.dk

Ung spændende vin med masser af kirsebær i duft og smag. Krydret og meget lækker balanceret vin. Der er begyndt, at dukke en række vine udelukkende på Corvina druen som er frugtige og bestemt spændende. Denne er et godt eksempel.



 

Villa Annaberta Canaja 2005. Pris 79 kr. hos Kvickly

Masser af kirsebær i denne vin fra Veneto tæt på Gardasøen. Koncentreret, behagelig krydret vin med en god balance. Fem små stjerner og en vin til ikke for kraftig mad.



 

AP Premium 201 NV. Pris 59 kr. hos Kvickly m.fl.

Vin på delvist tørrede druer fra Veneto i det nordlige Italien. En duft af kirsebær, i smagen modne kirsebær, blommer, krydderier, tobak og vanilje. Let tørre tanniner i eftersmagen.


 

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Herudover skriver han for en række andre tidsskrifter. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og smagninger.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. ved at tage en Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale konkurrencer som Concours Mondial, Mundus Vine, International Wine Challenge, WM i Riesling samt VM i Grenache.Se mere information på thomasrydberg.dk.