Persondata politik

Den alternative sommervin

Sommervin forbinder de fleste med en sprød hvidvin eller frugtig rosé, men der er andre muligheder. Det viser ugens test hvor 14 vine testes.

1 af 1
Nyhedsbrev
Få gode tips og historier fra vores eksperter om vinens verden hver fredag.

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Herudover skriver han fast for Vinbladet samt en række andre tidsskrifter. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og smagninger.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale konkurrencer som Concours Mondial, Mundus Vine, International Wine Challenge, WM i Riesling samt VM i Grenache.Se mere information på thomasrydberg.dk.



 

Mange forbinder beaujolais med de spinkle lette ”beaujolais nuveau” vine i efteråret. Men det er synd for der er en himmelråbende afstand til de beaujolais cru vine som man finder fra f.eks. kommunerne Regnie, Fleurie og Morgon. Druen er Gamay som giver en lettere men krydret vin som især her om sommeren vil stå godt til den lettere sommermad, en salat eller fisk. Ugens test giver endvidere et par solide bud på hvidvine dels klassisk fra Chablis samt en spændende spansk fra Rueda.



Finca Montepedrosao Verdejo 2011, Spanien. 5 stjerner.

Duft af citrus og blomster. En frisk og meget lækker vin med smag af fersken, melon og citrus. God syre og rigtig lækker vin til en salat eller ikke for fed fisk.

Set hos wine.dk til 100 kr. 12,5%



Castillo de Jumilla 2011, Spanien. 5 stjerner. BEDSTE KØB

Vin på Monastrell og Tempranillo druerne fra Jumilla i det sydøstlige Spanien. En flot og lækker krydret vin som vil passe perfekt til grill maden. Brombær, kirsebær, krydderier. Flot balance og til prisen virkelig et godt køb.

Set hos Vinspecialisten til 50 kr. 14%



Les Menines Cotes du Rhone, Frankrig. 3 stjerner.

Ofte får man meget for sine penge i Rhone. Vinene er krydrede og nemme at sætte til mad. Denne er dog en noget neutral og kedelig vin. Vel er den krydret og frugtig, men man savner flere nuancer.

Set hos Kvickly til 119 kr. 3L. 13%



Mas Arnaud Cotes du Rhone 2010, Frankrig. 5 stjerner.

En lækker krydret vin med smag af brombær, lavendel og lakrids. Flot balance og ideel til krydret mad.

Set hos Hallervine.dk til 79 kr. 13,5%



Domaine Dominique Morel Regnie 2010, Frankrig. 5 stjerner. BEDSTE VIN

En lys og lækker sommervin med præg af hindbær, jordbær og let krydret afslutning. Eksempel på, at man i Beaujolais kan lave særdeles gode og spændende vine og ærgerligt vi ikke ser flere fra netop dette område herhjemme.

Set hos Erik Sørensen Vin til 420 kr. for 6 stk. 12,5%



Cantina Vignaioli Barbaresco 2006, Italien. 4 stjerner.

Forholdsvis moden Barbaresco. Let i stilen med smag af tobak, læder og kirsebær. Det er ikke ofte man finder Barbaresco vine til under 100 kr. der holder men denne er bestemt acceptabel.

Set hos Superbest til 150 kr. for 2 stk. 14%



Contrada di San Felice 2010, Italien. 4 stjerner.

Vin på Merlot, Sangeovese og Cabernet Sauvignon fra Toscana. Frugtig med tørre bløde tanniner. Fungerer godt især til prisen. Fire pæne stjerner.

Set hos Netto til 49 kr. 13%



L de Lyeth Cabernet Sauvignon 2010, Californien. 2 stjerner.

Markant duft og smag af solbær, men fadet virker ikke vel integreret og derfor fremstår vinen ikke helt i balance. Fremstår nærmest som koncentreret ribena saft og jeg tvivler på den vil udvikle sig yderligere, dertil savnes tanninerne.

Set hos Superbest til 70 kr. 14%



La Chablisienne La Pierrelée 2009, Frankrig. 5 stjerner. GODT KØB

En flot Chablis i den billigere ende. Smag af abrikos, fersken og mineraler. En god syre som er velintegreret. Er man til den mere stramme Chardonnay er dette et særdeles godt køb.

Set hos Philipsonwine.dk til 960 kr. for 12 stk. 12,5%



Domaine Nicolle a Fleys Chablis 1 cru Les Fourneaux 2011, Frankrig 3 stjerner.

Rimelig fyldig Chardonnay med smag af fersken, melon, mineraler og flint. Men syren savnes og den fremstår lidt tung.

Set hos Skjold Burne til 600 kr. for 6 stk. 12,5%



Lenotti Chiaretto Bardolino 2011, Italien. 4 stjerner.

En let rose vin med smag af især jordbær. En vin til terrassen eller en let salat.

Set hos Vinoble på tilbud til 65 kr. 12%



Rocca Brindisi Rosso 2007, Italien. 3 stjerner.

En meget krydret og parfurmeret vin på Negro Amaro druen. Smag af brombær, tobak og krydderier. Savner lidt mere kompleksitet.

Set hos Kiwi, SuperSpar til 55 kr. 13%



Whyatt Shiraz 2010, Australien. 3 stjerner.

En typisk Shiraz vin i den varme bagte stil. Blommer, peber og krydderier i overflod, men der savnes lidt syren til at så imod og generelt fremstår vinen lidt vandig.

Set hos EUROSPAR til 125 kr. for 3 stk. 14%



Chateau des Labourons 2007, Fleurie, Frankrig. 4 stjerner.

En lys og let sommervin på Gamay druen, hvilket giver en smag af ribs og jordbær. En flot balance og ligefrem vin ideel til en sommersalat. Fire pæne stjerner.

Set hos Holte Vinlager til 480 kr. for 6 stk. 13%

Læs også: Stor test af hvidvine

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik