Kæmpetest: Hvidvine fra Soave

Vi har testet 20 vine fra Soave indsendt af supermarkeder og vinhandlere over det ganske land

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Øst for Verona finder man Soave-området, et område kendt for sine hvidvine. Navnet "Soave" går langt tilbage, og en af historierne går på, at Romeo efter et stævnemøde med Julie modtog et glas vin fra en tjener, og da han havde smagt den udbrød han "Soave", hvilket betyder noget i retning af dejlig eller liflig. Man har produceret vin i Soave i århundreder, men det var først i 1970’erne, at Soave oplevede det store gennembrud. Et gennembrud, som den dag i dag betyder, at området udgør en ikke uvæsenlig del af de hvidvine, der produceres i Italien under DOC.

Soave fremstilles hovedsageligt af Garganega, evt. suppleret med op til 30% Chardonnay, Pinot Bianco eller Trebbiano di Soave. Desuden er det tilladt at bruge 15% andre Trebbiano kloner, hvis de stammer fra vinstokke, der er plantet før 1993.

Hovedappellationen er Soave Classico, en appellation, der er tildelt områdets ældste vinmarker. For at en Soave kan kaldes for Soave Classico Superiore og opnå DOCG status, skal den besidde mindst 11,5% alkohol, hvilket betyder, at druerne skal være af en bedre kvalitet, hvilket igen kræver lavere høstudbytte.

Kom til stor spansk vinfestival i september - læs mere her

 

 

Pieropan Soave Classico La Rocca 2014. 92 BEDSTE VIN

Fersken i duften. En fydlig og kompleks vin med mineralske toner, hvid fersken og licchi i smagen. Yderst velbalanceret, kompleks med mange lag. Lang eftersmag.

Adriat Vinimport 240 kr.

Drik: 2017-2022 Alc.: 13%

 

 

Suavia Monte Carbonare Soave Classico 2014. 92

Fin duft af gule blommer, melon, honning og blomster.  God, intens smag med fin syre, lidt syltet frugt og en underliggende mineralsk dimension. Koncentreret smag. God hvidvin og super eksponent for typen.

Otto Suenson 149 kr.

Drik: 2017-2022 Alc.: 13%

 

 

Guerrieri Rizzardi Soave Classico Costeggiola 2015. 90

Honning, anis og mynte i duften. Fine æteriske toner, elegante krydderurter, ret præcis, frisk og vital. God.

Vinspecialisten 115 kr.

Drik: 2017-2022 Alc.: 12,5%

 

 

Monte del Fra Soave Classico 2014. 89 GODT KØB

Mørk i farven. Sødmefuld botrytis i duften. Tør men med en vis frugtsødme. Lettere oxideret i smagen. Abrikos, fersken og melon i smagen. Meget fyldig med en lang afslutning.

Propperiet 119 kr.

Drik: 2017-2022 Alc.: 12,5%

 

 

Allegrini Soave Cote Giara 2015. 89 BEDSTE KØB

Blomstret duft med tonkanød og honningmelon. Enkel stil med udmærket friskhed og aroma af Reine Claude blommer og hvide blomster. Ok lavet og rent udtryk.

Philipson Wine 60 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 Alc.: 12,5%

 

 

Pieropan Soave Classico 2015. 89 GODT KØB

Limefrugt i duften. Røde æbler, fersken og citrus i smagen. Pæn syre, medium koncentration. Stringent i udtrykket. 89

Adriat Vinimport 115 kr.

Drik: 2017-2022 Alc.: 12%

 

 

Allegrini Soave 2015. 89 GODT KØB

Melon i næsen. En let og frugtig vin med hvid fersken, blomster og lette krydderier i smagen. Pænt balanceret med en mellemlang afslutning.

Philipson Wine 100 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 Alc.: 13%

 

 

Bertani Soave 2014. 89

Honning, gul melon samt syltet frugt og noget floralt, ikke så frisk i næsen. Tonkanød og jasmin samt syltet gul frugt, let bitter finish. Savner lidt umiddelbar friskhed og bør drikkes inden længe.

Laudrup Vin 140 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 Alc.: 12,5%

 

 

Fabiano Soave Classico 2014. 88

Botrytispræg i duften. Mørk og fyldig med netmelon, blomster og krydderier i smagen. Tør med lette oxiderede toner. Lang eftersmag.

Skjold Burne 80 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 Alc.: 12%

 

 

Coffele Soave Classico Alzari 2014. 88

Modne frugttoner i duften. Melon, æbler og lette krydderier. Velbalanceret med en mellemlang afslutning.

Vinslottet 159 kr.

Drik: 2017-2022 Alc.: 12,5%

 

 

Tinazzi Soave Selezione di Famiglia 2016. 88 GODT KØB

Let citrus i duften. Meget klassisk i udtrykket med stenfrugt, melon og blomsternoter. Medium syre, velbalanceret med et rent udtryk.

Theis Vine 80 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 Alc.: 12,5%

 

 

Tommasi Soave Classico Le Volpare 2015. 88 GODT KØB

Frisk duft af Reine Claude blommer, pære og vanilje. Fin sprødhed i smagen, enkel, slank og frugtig men ok balanceret og udmærket drikbarhed.

Kjær & Sommerfeldt 69 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 Alc.: 12%

 

 

Guerrieri Rizzardi Soave Classico 2015. 88

Duft af grønne bananer, pærer og melon, pæn friskhed i duften. Fin aroma af akaciehonning i smagen, god sammenhæng og smagskoncentration. Bittert strejf i afslutningen. God eksponent for typen.

Vinspecialisten 95 kr.

Drik: 2017-2022 Alc.: 12,5%

 

 

Suavia Soave Classico 2015. 88

Fersken i duften. Masser af frugt og pæn intensitet i smagen. Velbalanceret med en lang eftersmag.

Suenson 119 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 Alc.: 12,5%

 

 

La Cappuccinia San Brizio Soave Classico 2014. 87

Mørk i farven med fersken noter. Fyldig med en pæn syre, melon, fersken og let grøn, bitter eftertone. Lang afslutning.

Ukendt

Drik: 2017-2022 Alc.: 13%

 

 

Corte Canella Le Vero Soave Classico 2015. 87

Syrlig i duften. Flot syre, melon, grønne æbler i smagen. Velbalanceret, men savner lidt mere dybde.

Viniropa 99 kr.

Drik: 2017-2022 Alc.: 13,5%

 

 

Alpha Zeta Soave 2014. 87

Gæret duft med lidt wittbier og hvid fersken. Flæsket smag med gul frugt og let bitter afslutning.

Adriat Vinimport 63 kr.

Drik: 2017-2022 Alc.: 12,5%

 

 

Lenotti Soave Classico 2015. 86

Krydret duft med toner af karry og syltet frugt. En del frugtsødme, måske et par gram restsukker, den virker flæsket. Kommerciel smag uden særlig meget karakter, en pleaser.

Vinoble 89 kr.

Drik: 2017-2022 Alc.: 12,5%

 

 

Cesari Soave Classico 2014. 84

Ostet duft, porse, brændenælde. Meget grøn og vegetal, grøn peber og græs, tydeligt præg af methoxypyraziner. Druerne er høstet for tidligt.

Hans Just 79 kr.

Drik: 2017-2022 Alc.: 12,5%

 

Kom til stor spansk vinfestival i september - læs mere her

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Herudover skriver han for en række andre tidsskrifter. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og smagninger.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. ved at tage en Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale konkurrencer som Concours Mondial, Mundus Vine, International Wine Challenge, WM i Riesling samt VM i Grenache.Se mere information på thomasrydberg.dk.